20 / 290
16
W inslow
(16), den senere Overkirurg ved Frederiks Hospital. Han vandt
Præm ien og valgte
Whytt: Nervesygdomme.
Da den tredie Prisopgave stilledes, tog man Hensyn til den udenrigs
politiske Situation. Det truede med Krig mellem England og Nordamerika
og førstnævnte Land var begyndt at sikre sig Herredømmet over Havene.
Fragtfarten, navnlig paa Middelhavet, var paa danske Hænder og England
lagde Skibene enhver tænkelig Hindring i Vejen. Muligheden for at blive
inddraget i Krigen var ikke udelukket, og Selskabet udsatte derfor to P ræ
mier for den knappeste, men mest udtømmende Afhandling om Skudsaar.
Den præmierede Besvarelse var skrevet af
W ilhelm Jacob Einfeld
(17), der,
efter Ønske, fik
Hallers Begyndelsesgrundene i Physiologien.
Den anden Halvdel af Todes lille Bog bærer Titelen:
Erstlinge der
chirurgischen Gesellschaft zu Kopenhagen
og viser hvorledes de Foredrag var,
som de unge Kirurger holdt. De er alle af klinisk Art, hvad vi vilde kalde
Kasuistik, neppe meget overlegne, men en og anden Gang ret dygtigt gjorte.
Sjælden er der rene Naiviteter derimellem, som f. Eks. en Observation af
en »onanistisk Engbrystighed«, et Tilfælde af langvarig Hoste, som Hr.
Feldmann
(18) fik kureret ved at dilatere Patientens Phimosis. Nu smiler
man ad en saadan Observation og glemmer, a t man for ikke mange Aar siden
kauteriserede Øreflippen ved Ischias.
Flere af Selskabets Medlemmer kom til at tilhøre den danske Lægestands
Elite, og det er neppe for dristigt at sige, at det kirurgiske Privatselskab har
haft stor Betydning for mange af de unge.
F. C. Winslow,
den senere Over
kirurg ved Frederiks Hospital, døde 1811 som Hofkirurg og Etatsraad, J.
Capito
(19) blev Dr. med. 1776 og Læge ved Vartov og Opfostringshuset;
H. F. Friese
var 1790—1802 Provinsialkirurg i Trondhjem og
I. H. L. Drebing
(20) fyldte paa udmærket Maade sin Plads som Distriktskirurg i Holstebro.
En Del af Medlemmerne blev senere optaget i de andre af Tode stiftede
medicinske Selskaber. Todes lille Bog giver en Medlemsfortegnelse, der ha r
den Ejendommelighed, at
Vilhelm Joseph Ferdinand Muth
(21), der blev
Regimentskirurg 1804, ikke er medtaget, skønt han i »Erstlinge« meddeler
et Tilfælde af aaben
canalis arteriosus,
fundet ved Sektion og skønt han var
et af de meget faa danske Medlemmer. En stor Del af Listens øvrige Navne
kendes ikke mere i dansk Personalhistorie; mange af Tyskerne tog nemlig
aldrig deres Eksamen her i Landet, men vendte inden Studiets Afslutning