25 / 290
21
(36) Observation af en rasende Mand indledes saaledes med et Citat af
Vergil (37)
_ . .
.
In furias ignemque ruunt
og den 34. Observation om den periodiske nervøse Sygdom ha r som Motto
et langt Citat af den mest moderne Bog paa den Tid, Hallers Indledning
til Physiologien.
C. F. Wohlert
(38) kan ikke nøjes med mindre end et lille Vers, hvis
første Linje hentyder til de berømte mousserende Vine fra den lille By Ai
i Nærheden af Rheims:
Du vin d’Ai la mousse pétillante
et du tokai la liqueur jaunissante
en chatouillant les fibres des cerveaux
portent un feu qui s’exhale en bon mots.
d. V.
Ogsaa
I. S. Thal
(39) optræder med Smil paa Læben og fortæller ver
sificerede Anekdoter, naar han meddeler om de Peberkorn, der forvoldte
Døden hos en Patient med 3-Dages-Feber (43. Observation):
Ein Bauer machte sich vom Fieber
m it Brandewein und Pfeffer gliicklich frey.
Ein junger Doctor lachte daruber
und sprach, dass das unmoglich sey.
Da sagte jener der genesen
An dieser ligt m ir nicht ein Haar
Obs moglich oder nicht gewesen
Genug fur mich: es ist doch wahr.
Selskabet ha r neppe hørt til de kedelige; man ha r drøftet alle mulige
Emner fra de mest dagligdags medicinske til komplicerede kirurgiske T il
fælde. Det fremgaar imidlertid tydelig af hvad Tode meddeler om Diskus
sionerne, at nogen egentlig klinisk Undervisning i den oprindelige Boer-
haaveske Form ha r der ikke været Tale om. Det er stadig Tilfælde fra
Praksis ude i Byen, som det drejer sig om — Tode var jo ikke Hospitals
læge og hans
Klinische Berichte
drejer sig om hans Patienter i Fattig-
distrikteme i den indre By — og
en Methodik var langtfra uddannet;
selv
om man observerede Patienterne, undersøgte man dem dog kun i ringe
Grad, navnlig naar det ikke drejede sig om Læsioner. Man forfulgte derimod
i høj Grad terapeutiske Formaal, ikke blot fordi det jo nu en Gang er
Lægens Maal at helbrede, men ogsaa udfra — ofte ret uklare — Forestil
linger om det almene Bedste, om Borgervellet. Man er og bliver Barn af
sin Tid.