24 / 290
20
rettet mod Tode og hans Venner, som man vilde have fj ærnet fra Selskabet
og der ha r øjensynligt været ført en bitter Strid, for Tode siger, at det kom
til en Krise, der afsluttedes med en Udtømmelse
per inferiora.
Sagen forelag
des en Generalforsamling og man stemte de utilfredse ud. Sindene faldt
derefter til Ro, og alle søgte nu at handle efter Valgsproget
consensus unus,
conspiratio una.
For saa vidt var alting godt, men Striden havde medført, at Tode nu saa
med andre Øjne paa Selskabet end før, om end han fuldt ud opfyldte sine
Formandspligter. Kærligheden til det var svalet af, han refererede ikke
Møderne mere og han giver kun en kort, næsten statistisk Oversigt over Be
givenhederne i Selskabets sidste Leveaar (34). Alligevel ha r hans Aand dog
gennemsyret det hele, det ha r vel ogsaa været vanskeligt at forny den en
Gang indarbejdede Forretningsgang.
En Anelse om hvorledes denne h a r været, kan man faa af den i det
kongelige Bibliotek under Nummer
Ny kongelig Samling 90 a. b.,
2° bevarede
Copiebog for chirurgisk-medicinsk Selskab.
Den indeholder en Række Fore
drag afholdte af forskellige Kirurger, der saa godt som alle vides at have
været Medlemmer af det kirurgiske Disputerselskab. Da der nu ikke kendes
noget kirurgisk-medicinsk Selskab og da det kirurgiske Privatselskab i sine
senere Aar ogsaa optog Medicinere, er det antageligt, at Protokollen hører
dette sidste Selskab til. Men hvorledes det nærmere forholder sig med denne
Kopibog, er ikke til at sige, da Tode overhovedet ikke omtaler de i den
nævnte Foredrag og Bogen selv ikke giver en eneste Oplysning om hvorvidt
disse Foredrag nogensinde er blevet drøftede eller offentliggjorte.
Mærkeligt er det ogsaa, at de indførte Foredrag ofte mangler Date
ring, a t de ikke staar i Rækkefølge i Henseende til Tid, at Teksten fuld
stændig mangler til et af dem, hvis Titel dog er anført, samt at flere mang
ler Foredragsholderens Navn. De Foredrag, der findes, er nedskrevne af
Forfatterne, det viser Haandskrifterne.
E r der saaledes trods alt en ikke ringe Usikkerhed overfor denne Kopi
bogs Stilling mellem de her benyttede Aktstykker, giver den dog et godt
Indblik i, hvorledes Mødeaftenerne er forløbne i et Todesk Selskab. En vis
Gemytlighed h a r hersket, selv om Generaldirektøren for Kirurgien
Hen
nings
(35) ha r ført Ærespræsidiet, saaledes som det skete flere Gange, bl. a.
ved det første Møde i Efteraarssæsonen, 8. August 1774, umiddelbart efter at
den store Strid i det kirurgiske Selskab var udkæmpet. Ikke m indst T it
lerne paa Foredragene viser den Todeske Aand, men ogsaa inde i Teksterne
genfindes den. E r der ikke Plads for et lille Smil, naar
W . F. Muth
fortæller
om hvorledes han i Oktober 1776 blev kaldet til en 20-aarig, »saakaldt
Jomfru«, han skriver udtrykkelig saaledes, fordi hun — efter egen Medde
lelse — »allbereiU havde sat to Børn i Verden. Det er vel ogsaa Todes Skik,
som følges, naar man sætter et Motto over det, man h a r at meddele.
Pflugs