22 / 290
18
Tilgangen af Medlemmer var stadig betydelig, men til Gengæld havde
man ogsaa maatte bortvise nogle, der ikke vilde holde sig Loven efterrettelig.
Hvorvidt Kirurgerne den Gang var et stridbart Folkefærd er naturligvis
vanskeligt at afgøre. Men man faar en Mistanke derom, naar man ser, at
Selskabet i de nye Love maa indføre en hel ny Embedsmand, en
Decan,
hvis
væsentligste Opgave var at holde Orden. Mistanken forøges, naar man læser
de Lovbestemmelser, der vedrører de ordinære »anwesende« Medlemmer,
d. v. s. dem, der boede i Hovedstaden. For det første var de forpligtede til
at være til Stede ved Møderne, dernæst skulde de komme lidt før det fast
satte Klokkeslet og de maatte under ingen Betingelse gaa før Mødet var
forbi. Der er en Lovbestemmelse om, at de ikke maatte sidde og snakke
sammen under Foredraget eller opføre sig uanstændigt. At den Kritik, der
kunde blive Foredragsholderen til Del, kunde være nærgaaende ses af, at
§ 10 udsiger:
Keiner muss abwesend von der Gesellschaft oder von einem
Mitgliede, als Mitgliede ubel reden,
en Paragraf, der sikkert er bleven bragt
i Anvendelse noget senere, da Kritiken af den præsiderende var tem
melig grov.
Til disse Medlemmer kunde man ikke stille store Fordringer pekuniært
set, de betalte 2 Skilling lybsk ugentlig og de indsendte Afhandlinger efter Tur.
De ordinære, fraværende Medlemmer (der boede i Provinsen) indsendte
kun en Afhandling en Gang aarligt. For dem gjaldt den kuriøse Bestem
melse, at de, hvis de meldte sig ud og atter vilde træde ind igen, skulde
betale Halvdelen af det til enhver Tid gældende, ugentlige Kontingent for
den Tid, de ikke havde været i Selskabet.
De korresponderende Medlemmer var ogsaa delte i to Slags, dels ordi
nære (udenfor Hovedstaden) og dels visse Kirurger, der blev indvalgte. De
skulde en Gang aarlig sende deres Afhandling ind, men den forsvaredes af
Senior eller af Dekanen, ikke af dem selv. Kom de til Stede ved Møderne,
betragtedes de som Gæster, og en Del af dem dannede en særlig Elite, nem
lig dem, der sad inde med de store, ansete Embeder eller maaske endog hørte
til Rangklasserne, eller var Amtskirurger i København eller de store Provins
byer. Naar Selskabet havde autoriseret dem, kunde de optages som over
ordentlige Medlemmer.
Embedsmændene var iøvrigt de samme som i de oprindelige Love, men
med de nye indførtes et
consilium,
som man ikke tidligere havde haft. Dette
dannedes af Embedsmændene tilsammen, og de behandlede alle Selskabets
indre Anliggender. Konsiliets Medlemmer havde Tilladelse til som Gæst
ved Møderne at medtage en Embedslæge eller en Kirurg, og disse Gæster
anvistes der Plads blandt Honoratiores. Hvert Medlem havde sin faste Sidde
plads ved Møderne og maatte ikke sidde andet Steds. Gæsterne fik anvist
Plads paa de forreste Stolerækker. Embedsmændene kunde ogsaa medtage
deres Lærlinge; disse kom til at sidde bag Opponenterne, øjensynligt for at