26 / 290
22
Overfor de rent kirurgiske Tilfælde naaede man vidt, og man læser
med den største Forbavselse om de Tilfælde, som det betroedes de kon
ditionerende Kirurglærlinge at behandle. Som et Eksempel kan anføres (40),
at en saadan Lærling ved Navn
Bitterling
(41) kaldtes til en Dame, der
havde forsøgt at skære Halsen over paa sig under et Melankolianfald. Saaret
var stort, gik igennem de to Tredjedele af Luftrøret imellem 3. og 4. Brusk
ring, men helede alligevel pænt under en Plasterforbinding. Man undres
over, at hun ikke er bleven indlagt paa det kongelige Frederiks Hospital.
Der havde der været Hjælp nok til Stede, idet der foruden Overkirurgen
var ansat to Underkirurger og to studiosi chirurgiæ. Nu vilde man neppe
vove, at beholde en saadan Patient hjemme.
Gynækologiske Tilfælde stod man ret uforstaaende overfor, men flere
af de obstetritiske Sygehistorier viser hvilken udmærket Lærer, man har
haft i
Matthias Saxtorph.
Imidlertid er alt det Materiale, der foreligger, kun
lidet egnet til at begrunde et Skøn over denne Undervisnings Art, da Tode,
der ha r samlet det, kun udførligt refererer de Sygehistorier, der kan læses
»med en Smule Morskab«. Da de jo tildels danner det underholdende Stof
i hans Tidsskrifter, maler han ofte de ætiologiske Forhold med meget kraf
tige Farver, som f. Eks. da han gengiver Patientgeselle
Hermes
(42) Foredrag
(43). Sygehistorien fortæller om en ung Dame paa 17 Aar, der paa Gaden
møder »zween besoffenen und wetzenden Helden«, som forsøger Tilnærmelser.
Hun bliver yderst forskrækket, redder sig hjem og giver sig til at læse i en
Bog, for at berolige sit oprørte Sind. Ulykkeligvis er den Bog, som hun faar
fat paa, den sørgelige Historie om Dr. Faust, og da hun opdager, at dennes
Skæbne uvægerlig bliver, at Fanden kommer og tager ham, gribes hun af
en saa dyb Medfølelse, at hun faar et stort hysterisk Anfald. Foreløbig kom
der dog kun det ene, men lidt efter lidt udviklede der sig typiske hysteriske
Tilfælde, der kom ved den mindste Foranledning. Til sidst kunde hun ikke
en Gang taale, at man læste en »Copulationsgebet« højt for hende. Afgangen
af en Spolorm bragte en forbigaaende Bedring og hun kom sig under An
vendelse af en psykisk Terapi, baseret paa Adspredelse og lignende. Man
vil kunne forstaa, at Todes skelmske Lune ha r Glæde af en saadan Syge
historie, men det bør rettelig siges, at de hysteriske Tilfælde er udmærket
beskrevet og at Diagnosen er rigtig stillet.
E t Pust fra den store Verden fik man, naar en af Skibskirurgeme fra
Orlogsflaaden eller de oversøiske Kompagnier var vendt hjem og fortalte
om deres Oplevelser og Observationer i de varme Lande.