21 / 290
17
hjem til deres Fædreland. Desuagtet trivedes Selskabet godt og inden dets
fjerde Fødselsdag var fejret, var Medlemstallet naaet op over det første Halvt-
hundrede.
Callisens Valg til Medbestyrer 1774 betød i flere Henseender en For
nyelse af Selskabet. Han blev modtaget med en ikke ubetydelig Sympati,
Tode udtalte sig gentagne Gange med Anerkendelse om ham og mindedes
ogsaa senere den Harmoni, i hvilken de to Formænd havde samarbejdet
(22). Valget skete enstemmigt og Callisen satte til Gengæld ikke lidt ind paa
at forbedre Selskabets indre og ydre Kaar. Han skaffede det saaledes en ny
Mødesal, som smykkedes med Billeder af
Simon Criiger,
Generaldirektøren
for Kirurgien og af
Wohlert,
den tidligere Hofkirurg. Man anskaffede tillige
de »benothigten Geråthe«, hvorved vel maa forstaas lidt Inventar og ofrede
ikke mindre end 120 Rigsdaler paa det nye Hjem (23).
Med enstemmig Tilslutning gennemførtes forskellige Lovændringer, og
for første Gang kom de gældende Bestemmelser til at foreligge trykt. Flere
af Ændringerne var af ret indgribende Natur. Lovene udkom 1774 hos Thiele
og hed
Regeln der chirurgischen Societåt zu Kopenhagen,
so wie selbige am
zwanzigsten April 1774 von allen gegenwårtigen Mitgliedern derselben ein-
miithig festgesetz und unterzeichnet worden. Titelen viser, at m an nu stræbte
højere end før. Man havde skiftet Navn, men til Trods for at Lovenes § 1
lød:
Die Gesellschaft fuhret den Namen der Kopenhagener chirurgischen
Societåt
benytter Tode dog stadig det gamle Navn, det chirurgiske Privat
selskab, naar han omtaler det i sine Tidsskrifter.
Samtidig tog man et Segl i Brug; det bar Citat af Hippokrates — consen-
sus unus, conspiratio una — indenfor en staaende Oval og havde Omskriften
Kopenhagener chirurgische Societåt 1771.
Det hele meget nøgternt og enkelt,
som Tiden var.
Det fremgaar tydeligt af Lovene, at man følte sig. Beretningerne om
Møderne fortæller da ogsaa, at Prof.
Saxtorph
(24), Dr.
de Meza
(25) og
Hofkirurg
Nielsen
(26) jævnlig overværede Forhandlingerne og at man flere
Gange havde nydt den Ære at se Admiralitetsmedikus
Aaskou
(27) og
Regimentsfeltskærerne
Sedowsky, Hummel
og
Schmidt
(28) hos sig som Gæ
ster. Forøvrigt synes Selskabet gæstfrit at have aabnet Dørene for hvem, der
vilde overvære Møderne. At Boghandler
Rothe
kom en Gang, var rimeligt,
da han var Selskabets Forlægger og i December 1774 havde skænket 20 Rigs
daler at anvende som Præm ier (29), men en Urtekræmmer
Casse
noteres
ogsaa som Gæst, desuden Notarius publicus,
Smith,
forskellige Købmænd,
deriblandt Silke- og Klædekræmmer
Vette,
Prokurator
Boje,
Kontrollør
Quist,
Botanikus
Vahl,
Klokker
Haaber,
Bogholder
Jørgensen
og en Mængde
Officerer, deriblandt Løjtnant
von Biilow.
E t stolt Øjeblik oplevede man, da
Reservekirurg
Wallenstein
fra W ien tilbragte en Aften sammen med de
nordiske Kolleger (30).
2