86 / 233
78
K a ld s re tten til Præsteembedet forblev indtil Enevælden
hos Universitetet, der vaagede over denne Myndighed, som
ogsaa havde en økonomisk Betydning, idet Universitetslærerne
her havde en Post at falde tilbage paa, naar de afgik. Menig
heden fik sjælden et Ord at sige ved Præstevalget, skønt
Kirkeordonansen af
1 539
stillede den ret frit i saa Henseende,
endsige Lejlighed til at høre den, der søgte Embedet, for
inden han blev kaldet. Snarere gjorde der sig Paavirkning
gældende fra oven. Da Sognets anden lutherske Præst, Dr.
L au r itz N ie lsen , døde (1566), ønskede Universitetet en af
dets andre Præster, Hans L au r itz en i Søllerød, Svoger til
en af Universitetets Professorer, kaldet; men Embedet blev
givet til Jø rg en Knudsen fra Melby, der var Svoger til
Slotsfogden paa Kjøbenhavn, som ønskede ham ansat. Uni
versitetsprofessorerne saa det for rettest at bøje sig for Slots
fogdens Ønske, da han stod højt ved Hove og kunde gavne
dem paa andre Maader. Jørgen Knudsen forblev i Embedet
til
1579.
Da han
1 577
skulde antage en Kapellan, gav dog
Beboerne ret udtrykkeligt deres Utilfredshed tilkende i en
Klage over denne. Det hedder i Indberetningen til Kongen om
Sagen, at Beboerne ikke vilde modtage den nye Præst, Hr.
T ro y e ls , og stillede sig »fast moduillige emod hanum j mange
Maader«. Kongen lod dem gennem Lensmanden give Tilhold
om, at anname den Præst, der skikkedes dem, og beordrede
de modvillige tiltalte og alvorligt straffede1). Hr. Troyels blev
her imidlertid ikke ret længe og fik ikke Embedet; thi Jørgen
Knudsen efterfulgtes
1579
af Jø rg en N ie lsen R ich a rd sen
(Cimber), som døde i Aaret 1600.
Præsterne
valgtes derefter ofte blandt Universitetes Profes
sorer, for hvem Kaldet efterhaanden blev en udmærket Re
trætepost. Da Besættelsen 1600 fandt Sted, holdt de stærkt
paa en Kollega, Magister, Professor L a u r it s S k a vb o (Sca-
ven ius), hvis Pengesager var derangerede. Han fik ogsaa
Embedet, skønt Kronens Kansler ønskede en anden. Fem Aar
efter blev han Biskop i Stavanger. Det fejler neppe, at den,
1) H . F r. R ø rd am : K b h . U niv. H ist. II. 750. Sæl. T eg n . 13. 353 .