Previous Page  86 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 86 / 233 Next Page
Page Background

78

K a ld s re tten til Præsteembedet forblev indtil Enevælden

hos Universitetet, der vaagede over denne Myndighed, som

ogsaa havde en økonomisk Betydning, idet Universitetslærerne

her havde en Post at falde tilbage paa, naar de afgik. Menig­

heden fik sjælden et Ord at sige ved Præstevalget, skønt

Kirkeordonansen af

1 539

stillede den ret frit i saa Henseende,

endsige Lejlighed til at høre den, der søgte Embedet, for­

inden han blev kaldet. Snarere gjorde der sig Paavirkning

gældende fra oven. Da Sognets anden lutherske Præst, Dr.

L au r itz N ie lsen , døde (1566), ønskede Universitetet en af

dets andre Præster, Hans L au r itz en i Søllerød, Svoger til

en af Universitetets Professorer, kaldet; men Embedet blev

givet til Jø rg en Knudsen fra Melby, der var Svoger til

Slotsfogden paa Kjøbenhavn, som ønskede ham ansat. Uni­

versitetsprofessorerne saa det for rettest at bøje sig for Slots­

fogdens Ønske, da han stod højt ved Hove og kunde gavne

dem paa andre Maader. Jørgen Knudsen forblev i Embedet

til

1579.

Da han

1 577

skulde antage en Kapellan, gav dog

Beboerne ret udtrykkeligt deres Utilfredshed tilkende i en

Klage over denne. Det hedder i Indberetningen til Kongen om

Sagen, at Beboerne ikke vilde modtage den nye Præst, Hr.

T ro y e ls , og stillede sig »fast moduillige emod hanum j mange

Maader«. Kongen lod dem gennem Lensmanden give Tilhold

om, at anname den Præst, der skikkedes dem, og beordrede

de modvillige tiltalte og alvorligt straffede1). Hr. Troyels blev

her imidlertid ikke ret længe og fik ikke Embedet; thi Jørgen

Knudsen efterfulgtes

1579

af Jø rg en N ie lsen R ich a rd sen

(Cimber), som døde i Aaret 1600.

Præsterne

valgtes derefter ofte blandt Universitetes Profes­

sorer, for hvem Kaldet efterhaanden blev en udmærket Re­

trætepost. Da Besættelsen 1600 fandt Sted, holdt de stærkt

paa en Kollega, Magister, Professor L a u r it s S k a vb o (Sca-

ven ius), hvis Pengesager var derangerede. Han fik ogsaa

Embedet, skønt Kronens Kansler ønskede en anden. Fem Aar

efter blev han Biskop i Stavanger. Det fejler neppe, at den,

1) H . F r. R ø rd am : K b h . U niv. H ist. II. 750. Sæl. T eg n . 13. 353 .