77
Til Gaarden lagdes 1704 en af Kongens store Enge, skæn
ket af Grevinde E lis a b e t Helene von V ie r e g g , der dette
Aar opholdt sig nogle Maaneder paa en af Skelgaardene og
var under Omsorg af Præsten, Professor Fleischer. Hun fødte
i Juni Maaned en Søn, hvortil Kongen var Fader. Hun døde
9 Dage efter at Fødselen var overstaaet. Barnet, der døbtes
Frederik Gyldenløve, levede kun 8V2 Maaned. I Taknemlighed
mod Præsten skænkede Grevinden før sin Død med Kongens
Samtykke til Præstegaarden Indtægten af den af de store Kon
gens Enge, der senere kaldtes Præsteengen. Præstegaardens
Hartkorn var 1686 ca. 12 Tdr.; 17 18 ca. 8 Tdr.
Embedets Indtægter angives 1728 — foruden Indtægten af
Præstegaarden — til 1000 Rdlr., der fremkom saaledes:
Præstetienden 353 Tdr. Byg å i Rdlr..
........... 353 Rdlr.
Kvægtiende
87 —
Højtidsoffer
210 —
Accidenser og Tavlepenge........................................ 300 —
Indtægt af »Præsteengen«..........................................
50 —
Ialt. . . 1000 Rdlr.
Men der hvilte ogsaa betydelige Udgifter paa Kaldet. Præ
sten havde Omsorg for de Fattige og Syge, som Sognets
Fader, samt for Skoleundervisningen. Han svarede Studieskat
til Universitetet, »Cathedratico«, der 1692 var 2 Rdlr. 2 Ortug.
Senere paahvilte Embedet som fast Afgift til en Kapellan 250
Rdlr. Under Krigsforhold maatte ogsaa Præsterne bløde haardt,
og særlig under Enevoldskrigene. 1 7 1 1 udskreves saaledes hos
Præsten i Taarnby 550 Rdlr. i personligt Krigsstyr. 1720
gav baade den gamle, Mag. Danchel, og den nye Præst, Pro
fessor Anchersen, henholdsvis 120 og 230 Rdlr. til Krigs
kassen. 1722 udskreves 200 Rdlr., samt aarlig i flere Aar 60
Rdlr. af Kaldsindtægterne. 1729 maatte gives i Brandstyr til
Kjøbenhavns Opbygning af Præsten 46 Rdlr., af Degnen 9
Rdlr.
Baade Enkebolig og Degnebolig synes fra gammel Tid at
have hørt under Præstegaarden og var fri for alle Skatter og
Tynger.