Previous Page  80 / 233 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 80 / 233 Next Page
Page Background

72

derom. A f andet S a g e fa ld indkom hyppigt Bøder, f. Ex. for

Slagsmaal (4— 18 Sletdlr.), for at forsømme Thinget (5 Slet-

dlr.), for at holde for stort Bryllup (15 Sletdlr.), for ulovlig

Udskænkning (2 Sletdlr.), der tilflød Kronens Kasse.

Kirken i Taarnby

var oprindelig Annex til Frue Kirke i

Kjøbenhavn. Sammen med denne Hovedkirke og sikkert og-

saa Kirken i Magleby, samt flere andre Landsbykirker i Sta­

dens Omegn, blev den 1474 af Paven overdraget til Kronen

for at underlægges Universitetet. Kirkens Indtægter skulde

tjene som Lønning for Universitetets Lærere, der til Gengæld

skulde forrette Gudstjenesten, eller holde en Vikar dertil.

Kronen synes dog at have erhvervet Højhedsretten over den;

thi under Reformationskrigene gaves dens Indtægter i For-

lening til Slotsskriver P ede r V illa d s e n , som iøvrigt havde

flere Ejendomme paa Amager, saaledes Raagaard. Der var

indtraadt den Skik, at Kronen for at skaffe Midler til Krigs­

omkostninger ikke alene satte Kirkerne i Pant, men ogsaa

forlenede Private med Indkomsterne af Præstekald, imod at

de holdt Kapellaner til Tjenestens Udførelse. Peder Villadsen

afstod 1538 Kirken »med Tilliggende« til L a u r id s Persen ,

som var Præst ved Allehelgens Alter under Frue Kirke. Han

blev saaledes Sognets første reformerte Præst. Ved Kalds­

brevet, der udstedtes af Frue Kirkes Kapitel, paalagdes det

ham at forkynde den evangeliske Lære, saaledes som en ret

Sognepræst sit Sognefolk pligtig er1). Ikke længe efter op­

hævedes imidlertid Kapitlet, og efterhaanden som dets Kan­

niker eller Præster uddøde, henlagdes deres Embedsgods under

Universitetet. Dette har formentlig ogsaa været Tilfældet med

Taarnby Kald ved Hr. Laurids Persens Afgang 1542. Det

ses, at Universitetet havde Patronatsretten, da Kaldet blev

besat 1566, og siden har Kirken været i Universitetets Be­

siddelse.

Selve K irk e b y g n in g e n stammer sikkert tildels fra Kir­

kens Oprettelse, vistnok under Absalon. Den synes ikke under-

x) H. Fr. Rørdam: Kbh. Kirker og Klostre 81 og 206. Helweg: Den danske

Kirkes Hist. til Reformationen 406.