84 / 233
76
en Del af det gamle Magleby Sogn ved Hollændernes Over
tagelse af deres By er bleven tillagt Taarnby Sogn, saaledes
Maglebylille, muligvis ogsaa Kastrup. Omkring 1660 angives
Indtægten til 30 Pund Byg; men der fulgte, som vi se af
Regnskabet, ogsaa Rug- og Havretiende, der imidlertid kan
have været skænkede til andre Formaal. Det fremgaar des
værre ikke, hvorledes Udgifterne er anvendte; formentlig af
holdtes der Udgifter til Skolen og til Degnens Lønning.
P ræ steem b ed e t regnedes — i al Fald senere — til et af
de bedste i Stiftet. Præstetienden, der vel nok var den væsent
ligste Del af Indtægten, udgjorde antagelig en lignende Sum
som Kirketienden. Alene af Ladegaarden blev Præsten efter
dens Bortforpagtning tillagt 3 Pund (12 Tdr.) Byg, idet Præ
sten Jø rg en N ie lsen R ich a rd sen 1588 klagede over, at
han ingen Tiende havde faaet af Ladegaarden, siden den var
bleven forbedret og Kronen atter havde overtaget den, medens
saadan tilforn var ydet; og Kongen bestemte da, at der skulde
svares til Præsten 3 Pund Korn 1).
Tienden synes iøvrigt udskreven efter Kærven paa Marken,
men betaltes gerne med Penge. Det ses af Thingbøgerne, at
Præsten i 1630 erne havde en Mængde udestaaende Fordringer
paa Tiende, som han maatte lade inddrive ad retslig Vej.
Til Embedet hørte en større P ræ steg aa rd . Præsten Hans
Klavsen Jæger havde endogsaa to Gaarde, idet han foruden
Præstegaarden havde en anden Gaard i Fæste. 1650 søgte
han Kongen om, at han og Hustru maatte beholde Fæste-
gaarden i begges Levetid, fri for Landgilde, Æ gt og anden
Tynge. Han henviste til, at hans Hustrus Moder, Ane Wiboldtz,
havde tjent Kong Christian d. 4. i 46 Aar, og at hans Moder
havde tjent Dronning Anna Catharina i 7 Aar som Kammer
pige, hvorefter Majestæterne gjorde hendes Bryllup paa Kjøben
havns Slot 16062). Ansøgningen ses ogsaa at yære bleven be
vilget, idet Hr. Hans Klavsen endnu 1668 havde begge
Gaarde.
Sæl. Regn. 13. 39.
2) Indk. Breve til Danske Kancelli.