77 / 233
6
g
kvit og fri for Landgilde og fritoges for de fleste af de
Tynger, som Fæstebønder havde; senere kaldtes han Birke
foged, og der fordredes en mere retslærd og studeret Mand
til at indtage Stillingen.
T h in g fo gd en var, som Sognets verdslige Overhoved, en
betydelig Person, der baade kunde læse og skrive, hvad paa
hin Tid var ret ualmindeligt. Desuden maatte han selvfølgelig
kende de gamle Love og de Retsregler og Forordninger, som
Kongerne og Rigets Raad foreskrev. En vigtig Støtte havde
han iøvrigt i T h in g sk r iv e r e n , som var baade en retskyndig
og med visse Kvalifikationer udrustet Mand, der medunder
skrev paa Domme og Retsafgørelser.
Som Thingfogder findes nævnt, foruden Henrik K o lte r-
mann, Sundbyøster (1548), om hvem det kun kan formodes,
at han indtog denne Stilling:
1585 Peder H o lst, vistnok boende i Skelgaarde; 16 11
O lu f Hansen , Sundbyøster; 16 19 og 34 H ans Pou lsen ,
Viberup.
Efter Christianshavns Anlæg indtraadte den Forandring i
Retsordningen, at Thingfogden, der fremtidig udnævntes som
B irk e fog ed , tillige blev B y fo g e d paa Christianshavn. Denne
Ordning indtraadte omkring 1634 og varede til 1685, da
Christianshavn henlagdes under Kjøbenhavns Bything. Medens
Birkefogden tidligere boede paa Amager, skulde han i dette
Tidsrum have Bolig paa Christianshavn, hvor der fandtes et
Raad- og Domhus, for at han kunde være ved Haanden, naar
hans Hjælp ved Dag- eller Nattetide gjordes fornøden1). Men
fra 1685 havde flere af Birkefogderne igen Bolig paa Amager.
T h in g sted e t for Landsbyerne vedblev at være i Taarnby.
1662 befalede Kongen, at der skulde oprettes faste Thinghuse
og Retsteder i alle Sognebirker2). Og vi se, at det i al Fald
indtil 1701 fandtes i Taarnby, men flyttedes da til Sundby
øster, paa Svaneleje- eller Rødegaard, hvor det forblev indtil
1742.
J) Sæl. Reg. 29. 424.
2) Sæl. Tegn. 36. 363.