75 / 233
67
maatte de gamle Beboere langsomt bukke under for Hollæn
dernes stærkere og friere Væxt.
Hvor tarveligt Bønderne maatte leve, faar vi et Indtryk af
ved at se det Udstyr eller Indbo, der fandtes paa en af de
bedre Gaarde som Førstergaarden. Ud over de nagelfaste
Ting fandtes i Stuerne kun et Skab, en Kiste, en Skammel,
en Skive (et Bord), en Stol, fire Hynder, samt to Senge med
Sengklæder. Bryggerset var det bedst udstyrede. Man bryggede
selv; thi det kostede Told at føre
01
fra Staden. Og Økonomi
paabødes fra oven. Der var strængt kongeligt Forbud imod at
holde- »Krøgerhuse« (Kroer) paa Landet, navnlig ved Thing-
stederne, hvor der let kunde blive Anledning til Drikkelag.
Omkring 1650 var det skatteydende Mandtal i Taarnby
Sogn indskrænket til 82 Bolsmænd, 22 Inderster, 4 Haand-
værkere, 20 Karle for fuld Løn og 15 Drenge for halv Løn.
2. Offentligt Liv.
Byernes Forvaltning; Fogder.
—
Retsvæsenet: Taarnby
Birkething; Thingfogder; Birkefogder og Birkeskrivere;
Thingstedet; Retssager. Kirken; dens Indtægter og Ud
g ifte r; Præsteembedet
,
Præstegaarden og Præsterne.
—
Degnekaldet og Skolen.
—
Møllen.
—
Sognets Skatte
byrder: Landgilde og Gæsteri; Extraskatter; Tienden;
Husbondhold; Jordskyld; Æ gt og Hoveri.
—
Kronens
Indtægter a f Sognet.
D
E
danske Byers
Forvaltning
sorterede ifølge Sagens
Natur under Lensmanden paa Kjøbenhavns Slot, der
var Kronens Tillidsmand og Øvrighed. Lensmanden havde en
næsten uindskrænket Myndighed i alle offentlige Sager; kun
hos Kongen kunde man søge Regres; men det var en saare
betænkelig Sag åt gøre Lensmanden imod. Han havde den
administrative Ordning under sig m. H. t. Gaardenes Drift,
5
*