![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0074.jpg)
66
Maglebylille:
17 Gaardmænd, 7 Inderster, en Skræder, 7
Tjenestekarle.
Tømmerup:
14 Gaardmænd, 4 Inderster, 8 Tjenestekarle.
Skælgaarde:
3 Gaardmænd.
Viberup:
2 Gaardmænd.
Ullerup
: 6 Gaardmænd, 3 Inderster, en Pebbersvend og 7
Tjenestekarle.
Raagaard:
1 Gaardmand.
Sognet havde saaledes 91 Gaardmænd og 34 Inderster eller
Husmænd, 5 Haandværkere og 2 Handlende. Som vi se af
en Indberetning fra Præsten, Hans C lausen Jæ g e r , 1657,
var Sognet ikke meget velsitueret, og en stor Del af Gaardene
dreves af Hollænderne. Præstens Indberetning lyder:
»Udi T a a rn b y Sogn ere 91 hele Gaarde og 4 halve
»Gaarde, som ellers hos os kaldis Gaardsæder, hvilke alle til
komme H. K. Majestæt oc Kronen, oc lade Hollænderne udi
»Hollænderbyen pløje oc saa til 27 af bemeldte 91 hele
»Gaarde, oc boer der paa Gaardene nogle fattige Folk, som
»kunne ikke holde samme Gaarde vedlige, hvordover den største
»Part af bem. 27 G. ere ilde forfaldne og ligge som nogle
»øde Pladser. Her foruden er der ogsaa udi Sognet en 60
»Gadehuse, af hvilke en Del staa øde, en Del ilde forfaldne,
»fordi der bor ikkun nogle fattige Stakler udi dem, som hver-
»ken have at bide eller brænde, og tilkommer samme 60 Huse
»i lige Maade H. K. Majestæt oc Kronen uden tvende, som
»ligge til det hæderlige Universitet1).«
Tiden nærmest før Enevælden var da ikke nogen Opgangs
periode for de danske Amagere. Mer end en Fjerdedel maatte
gaa fra Gaardene, som Hollænderne derefter overtog, og gaa
over i Husmands- eller Arbejderklassen. Fæstetvangen hin
drede, at Gaardene kunde udstykkes; og de danske manglede
økonomisk Magt til at overtage dem, naar de blev ledige og
der skulde svares ny Indfæstning. Haandværk maatte kun
drives til det allernødvendigste Behov. Udpinte af Krigsbyrder,
Skatter og Arbejde til Statens mange Byggeforetagender
1) Rigsark.: Sæll. Præsters Indberetning om Gaarde og Bol o. s. v.