Forskønnelsen

Færdselsgraden i denne (iade og i Gotersgade er vavsentlig forskellig, ligesom man ved

Opførelse af et Gitter langs Gotersgade i ganske anderledes høj Grad maatte gøre Ind

greb i Havens Areal, naar der paa anden Maade skulde skaffes Plads til de formevnte

Bygninger.

Medens den foreliggende Plan i Hovedsagen er udarbejdet for at vise de Veje, ad

hvilke man efter Bestyrelsens Skøn vilde kunne opnaa den mest virkningsfulde Regu

lering af selve Haven, man Planen, for saa vidt angaar Bebyggelsen langs Gotersgade,

kun betragtes som et Udtryk for Bestyrelsens Ønske om, at Bebyggelsen foretages her

og ikke f. Kks. vinkelret paa Gotersgade paa Arealet omkring Gnendsen mellem Haven

og Eksercerpladsen. Af denne Grund er Bygningerne kun markerede, medens man har

ment at kunne se bort fra at fremsætte detaillerede Forslag til Bygningernes Udseende

og Indretning.

Det maa formentlig være umiddelbart indlysende, at Rosenborg Have, efter at der er

aabnet Passage igennem den fra Porten ved Kronprinsessegadehjørnet til Porten ved

Sølvgadens Kaserne, ikke længere lader sig behandle alene som Park, men tillige er

blevet et Led i Byens Fierdsel i den Tid Haven er aaben ; den er blevet en Gennemgangs-

Scpiare, hvor trafikale Synspunkter maa kræve den samme Hensyntagen som de histo

riske. Under Hensyn hertil maa det efter Bestyrelsens Skøn anses for rigtigt —saa ledes

som vist i den foreliggende Plan —at opgive som egentlige Veje de nuværende store

Alleer ^Kavalérgangen og Damegangen, og indskrænke sig til at lade disse Alleers gamle

Træer leve deres Liv ud, samtidig med alder tilvejebringes rationelle og i System førte

nye Færdselsveje.

Hvad de Bygninger angaar, der skal opføres som Erstatning for dem, der skal ned

rives, er Forholdet dette, at det er Københavns Kommune, der skal opføre dem eller

bekoste dem opførte, fordi det er efter Kommunens Ønske, al Gotersgade skal udvides,

medens det er Staten som Ejer af Haven, der skal afgive Plads i Haven til Bygningernes

Placering. Det har derfor været Bestyrelsen magtpaaliggende stærkest muligt al poin

tere, at disse Bygninger bør lægges parallelt med Gotersgade og ikke vinkelret paa denne,

idet en saadan Placering bl.a. vil umuliggøre Eksercerpladsens Geiiindlemmelsc i Ro

senborg Have. Det er Bestyrelsens Opfattelse, at en lav Enetages Bygning langs Goters

gade fra Østervoldgade til Kronprinsessegade vil være fuldtud tilstrækkelig til at kom

pensere, hvad Livgardens Kaserne mister ved Hjørnepavillonens Nedbrydning, og til

at rumme Eksereerhus, Nødtørftsanstall og Drikkehal for Brøndanstalten. Man har i

denne Forbindelse ment at kunne gaa ud fra, at det ligger udenfor Forudsætningerne,

at der ved nærværende Lejlighed skulde opføres Bygninger, der tjente andre Forman!

end de Bygninger, der som Følge af Gotersgades Udvidelse maa nedbrydes, tjener, og

hvad i Særdeleshed den nuværende Brøndanstalt angaar, hvis Disposition over et Areal

af Haven hviler paa et kongeligt Privilegium, har det ligget udenfor Bestyrelsens Op

gave at udtale sig om, hvorvidt Anstalten, hvis oprindelige Virksomhedsomraade som

Drikkehal tilsyneladende i Tidernes Løb er udvidet til ogsaa at omfatte en Aftapnings

anstalt, har Krav paa at faa anvist et andet Areal indenfor Havens Omraade, naar det

Areal, den i sin Tid har faaet overladt til Brug, nu udlægges til Gade. Ordlyden af det

paagældende kongelige Privilegium er ikke Bestyrelsen bekendt, men saa vidt man har

bragt i Erfaring, er det dette bestemte Areal, over hvilket der i sin Tid er tilstaaet An

stalten Brugsret, hvorimod der ikke til enhver Tid og under alle Forhold er tilsikret

Anstalten Husly indenfor Havens Omraade. Dette Spørgsmaal maatte formentlig even

tuelt kunne henvises til judiciel Afgørelse; men skulde Resultatet blive, at Anstalten

fremdeles har retlig Krav paa at forblive paa Havens Grund, nærer Bestyrelsen sikker

Forvisning om, at der vil kunne anvises Anstalten den tilslra*kkelige Plads i en Del al