Forskønnelsen

GENERALFORSAMLINGEN DEN 31. MARTS 1927

T T ' f t e r

at Dirigenten, Højesteretssagfører

A l b e r t

J ø r g e n s e n ,

havde konstateret

Generalforsamlingens lovlige Varsling, aflagde Formanden, Arkitekt

A e f . C o c k -

Ceausen ,

efter at have udtalt nogle Mindeord om Sporvejsdirektør Kaj Nørregaard, der

var afgaaet ved Døden, og som havde været et interesseret Medlem af det raadgivende

Udvalg siden 1908, Beretning om Virksomheden i det forløbne Aar. Det meddeltes, at

Foreningen i Løbet af 1926 havde haft en betydelig Tilgang af Medlemmer, idet den

ultimo December talte 2640 Medlemmer mod 1306Aaret forud. Formanden udtalte sin

Glæde over dette Bevis paa Tilslutning fra Borgerskabets Side til de Opgaver, som For

eningen kæmpede for. Foreningens Formaal er at være paa Vagt om Byens Skønhed

og skønhedsmæssige Udvikling, og dette Formaal har været Retningslinjen for Be

styrelsens Arbejde. Der har været afholdt 16 Bestyrelsesmøder, paa hvilke der har

været behandlet 81 Sager, af hvilke de Heste har kunnet afsluttes med positivt Resultat.

Gennem Tidsskriftet vil Medlemmerne være bekendt med de vigtigste af disse Sager.

En Del —meget betydningsfulde — Sager er endnu løbende, men vil forhaabentlig i

Løbet af 1927 kunne føres til en heldig Afslutning.

Den hetydningsfuldeste og ogsaa i Omfang største af de Sager, hvormed Bestyrelsen

har været beskæftiget, var Planerne til en ny Bygning for Nationalmuseet. Formanden

gennemgik under Henvisning til den i Forskønnelsen 1926 Side 49 ITbragte omfattende

Dokumentation Sagens Hovedtræk, og fremdrog i denne Sammenhæng ogsaa den Stil

ling, som det raadgivende Udvalg havde indtaget til Sagen. Som allerede tidligere frem

hævet var den eneste saglige Indvending, der fra det raadgivende Udvalgs Side frem

kom mod det Standpunkt, som Bestyrelsen med fuld Enstemmighed havde indtaget,

den, at Foreningen ikke burde tilraade en Bebyggelse ved Foden af Frederiksberg Slot,

eftersom denne Plads’ Indlemmelse i Frederiksberg Have derved for stedse var udeluk

ket. Mod denne Betragtning har Bestyrelsen formentlig med Rette kunnet henvise til,

at den paagældende Plads aldrig har hørt til Frederiksberg Have, og mellem Bestyrel

sen og det raadgivende Udvalg var der ¡øvrigt fuld Enighed om, at Bestyrelsen maatte

have frie Hænder til at handle, som den efter sin bedste Overbevisning maatte anse for

rigtigst.

Som det vil erindres, blev den derefter stedfundne Offentliggørelse af Bestyrelsens

Henvendelse til Undervisningsministeriet om, forinden der blev truffet endelig Afgørelse

om Nationalmuseets Skæbne, at underkaste ogsaa Spørgsmaalet om Museets Placering

ved Foden af Frederiksberg Bakke en Prøvelse, ikke modtaget med større Velvilje af

den københavnske Presse.

Bestyrelsen har med Tilfredshed set, at Kunstakademiet har sluttet sig til det af Be

styrelsen indtagne Standpunkt: at der burde udskrives en Positionskonkurrence for at

komme til Klarhed over, hvor den hedste Plads for Museet er. Senest syntes der, foran

lediget ved Dr. Knud Rasmussens Indlæg i Sagen, at være sket en Strømkæntring i Of

fentlighedens — derunder ogsaa Dagspressens — Stilling til det foreliggende Spørgs-

maal, og Bestyrelsen kan for sit Vedkommende kun med Fortrøstning se Fremtidens

Besvarelse af det rejste Spørgsmaal i Mode. —

Paa Foranledning af et Medlem har Bestyrelsen overfor Magistraten rejst Spørgs

maalet om det formentlig uretfærdige i at kræve den samme aarlige Afgift af saadanne

Bygningsfremspring, Udhængstage og lign., der ikke tjener til økonomisk Gevinst, som

af Udhængsskabe og lign., med Hensyn til hvilke det rent dekorative kommer i anden

Række. —