108 / 171
FEMTE KAPITEL
Færdsel og Gadeliv.
„At gaae paa Gaden fra Morgen til Aften
i Kiøbenhavn og ikke høre Løyer, det skulde
næsten være urim eligt.“
Aftenposten, 1775, Nr. 5.
V
ED Morgengry, naar Duggen laa over Markerne og Kirke*
spirene inde bag Voldenes Trækroner gyldent blinkede i
det graanende Lys, skred Rækker af Vogne med Hø, Halm,
Tørv og Fedevarer ad Landevejene Fod for Fod frem mod den
vaagnende By. Det var de sjællandske Bønder, som agede til
Torvs. Sindigt kom de krybende som Snegle, ved hver Kro,
de mødte, stoppede de op »for at vrævle en halv Time bort og
for at fortære for et Par Skilling«;1) nærmere inde under Byen
sluttede Vogntoget tæt op foran Acciseboderne, og endnu langt
ind i 19. Aarhundrede hørte denne sendrægtige Rad af Kærrer
med halvsovende Kudske ind i Morgenbilledet af Vejene foran
Stadens Porte.2) »Forleden saae jeg uden for Porten, hvor stille
og dybsindig en Bonde kiørte med sit Læs her ind til Kiøben*
havn,« fortæller en Avisskriver 1775. »Hans gamle og matte
Heste lod han gaae saa langsomt, som de vilde; selv sad han,
hængende med Hovedet, og gjorde Overregning paa de Penge,
han ønskede at faae og deres nyttige Brug.« Næppe havde han
dog i Staden sat »en Sobken for Kulden« til Livs, før alt var
glemt, og naar han efter et Besøg paa »Tre Hiorter« om Afte*
nen forlod Byen, var han som forvandlet. »Nu sad han rank i
sin Vogn, syngende og støyende, svingende uden Ophold Pisken