Previous Page  110 / 171 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 110 / 171 Next Page
Page Background

106

chaiserne,

hvis Drift 1726 organiseredes med faste Holdepladser

i »Kongen af Sverige« ved Set. Nikolaj, paa Vandkunsten og

paa Ulfeldtsplads. I disse udskaarne, malede og forgyldte Bære?

stole med Glasruder, Gardiner og Betræk af Klæde eller Silke

kunde Damer og Kavallerer i al deres Pynt tørskoet og uden

at faa Parykkerne i Uorden af Blæst og Regn bekvemt lade

sig bringe fra Sted til Sted. De to stærke Portører, som i

Bærestænger slæbte Æsken gennem Gaderne, var vante til at

krydse sig frem gennem Vognenes Mængde, og 1751 fandt man

det yderligere fornødent at indskærpe Hvrekudskene ikke at

køre Portechaiserne for nær eller paa anden Maade genere

dem. Lejen for en hel Dag, fra 8 Morgen til 9 Aften, belob sig

til 4 Mark eller 1 Rdr., om man beholdt Bærestolen længere; en

enkelt Time kostede 1 Mark, en Tur i den indre By 12 Skili.,

og 1 Mark hvis man skulde transporteres til Christianshavn,

Kastellet eller Toldboden.10)

Skønt dette Befordringsmiddel fandtes i Wien, London og

flere andre Storstæder hele Aarhundredet ud, ja længere end*

nu, gik det i 1760erne efterhaanden af Brug i København, og

1811 hævede der sig forgæves Stemmer til Fordel for Genind*

forelsen af de Bærestole, hvori man sad saa bekvemt og saa

billigt kunde lade sig bringe lige til sin Dør.11)

I Kareternes Række tog Bøndernes Pindevogne sig ud som

Spurve mellem straalende Papegøjer, og i de smalle Gader med

de dybe Rendestene og farlige Afvisere forvoldte den stærke

Færdsel af Hyrekudske*, Vognmands?, Møller* og Bryggervogne

mangfoldige Ulykker, for hvilke Kudskene ved ilsom Flugt

ofte unddrog sig Ansvaret. 1755 befaledes det derfor, at alle

disse Køretøjer skulde bære et Nummer efter den Orden, hvori

Ejerne fandtes indtegnede hver i sit Laug, og 1758 paalagdes

det Kudskene altid at holde

til hø jre. 12)

»Den Skarnagerkarl, som i en af Gaderne foraarsagede saa

stor Opsigt og Skade ved sin uforsvarlige Kiørsel, bliver vente?

lig SpanskiFodgiænger, om han slipper dermed,« meddelte et

Blad sine Læsere 1765;13) thi den rødmalede Tønde eller saa*

kaldte

s panske K a p p e

, hvormed Mandspersoner ofte slæbte om