13 / 171
9
Linjer og saa meget som muligt udslettes af det forkrøblede og
tilfældige, som før havde præget Byen.
Flammerne havde banet Vejen og skabt en enestaaende
Lejlighed til paa Tværs af de rygende Tomter at trække Lim
jerne op for en Residensstad, som var Enevoldskongen værdig,
og alt i December 1728 forelaa der en fuldt udarbejdet, god?
kendt Plan over, hvorledes Husrækkerne skulde tvinges tilbage
og Gadernes værste Buler rettes ud efter Linealen.
Inden Blækket var tørt, var man dog klar over, at Projektet
1 sin Helhed var uigennemførligt. Dog søgte man at holde fast
ved Kravet om, at de vigtigste Gader skulde udvides til en
Bredde af 20—24 Alen, Stræderne til 16, — hvorimod det fik
»udi det Øvrige ved den forrige Gadernes Krumhed at have sit
Forblivende«.
Men en Storm af Vrede mødte ogsaa dette stærkt afdæm?
pede Forslag. Rundt om i Stræderne laa de ruinerede Byg?
ninger som Krøblinger, der trofast holdt Vagt over Ejendom?
menes rette Grænser, og næste Aar nedsattes Sidegadernes
normerede Bredde derfor yderligere til 10—12 Alen, »saa at
2 Kareter magelig kunde passere forbi hinanden«, medens de
vigtigere Strøg skulde kunne rumme 3 Kareter Side om Side
uden at forulempe de gaaende.
I den barske Virkelighed sygnede de stolte Planer hastigt
hen, men hvor stærkt de end skrumpede ind, bar de dog i alle
Fald nogen Frugt; thi det gamle Virvar af trange, krogede
Gyder som Vognbadstuestræde, Store og Lille Set. Clemens?
stræde og Helligkorsstræde forsvandt, og 16 Alen bred og i
lige Linje førtes
Frederiksberggade
tværs over Tomterne. Om?
kring 30 Gader besluttede man at udvide mere og mindre i
Bredden, Knabrostræde blev saaledes betydeligt bredere og
ført igennem til Vimmelskaftet, Kattesundet forlængedes paa
samme Maade gennem »Smedebakken« til Vestergade, og
Kultorvet
anlagdes.3)
Fraset disse Forandringer gled den genopstandne By i det
hele og store tilbage i sit gamle Leje, og den, der nogle Aar