235 / 299
7. Normalklasse.
Bogopgave
(Referatstil).
Grønland og Grønlænderne.
G rønland er ca. 56 Gange saa sto rt som Danm ark.
Det er Jo rden s største 0 og h a r en uhy re U d stræk
ning fra Nord til Syd, m en der bo r ikke saa mange
Mennesker i dette store L and som i Byen Helsingør.
G rønland er nem lig et Højland, og hele det indre
er dækket af en samm enhængende Ismasse, der
langsom t glider ud imod Øst- og Vestkystens F jo rd e
lil Havet, hvor den brydes i S tykker og sejler bo rt
som kæm pestore Isbjerge.
Det isfri Kystland, der tilsamm en er 5
—6
Gange
saa sto rt som D anm ark , er k lippefu ld t og h a r et ra a t
og b a rsk Klima. Somm eren er k o rt og kølig, og
P lan tevæ ksten bliver derfo r fattig. P aa de jævnere
Sk raan inger findes H edeplanter, og i de lunere Dale
Græs og fo rk røb let Krat, m en den største Del af det
isfri L and er enten helt nøgent eller beklædt med
lidt Lav og Mos.
Dyrelivet er derim od forholdsvis rigt. P aa Land
træ ffer m an Polarulve, Polarræve, Isbjørne, Sne
harer, Moskusokser og Ryper. I Havet lever mange
stø rre og m ind re F isk, talrige Sæler og Hvaler, og
ved Kysten store Mængder af Svømmefugle.
Den g røn landske Befolkning stamm er fra E sk i
moer, der fra de am erikan ske Polarø er er vandret
over til Grønland. Da Hans Egede for 200 Aar siden
slog sig ned ib land t dem, var de om vandrende Jæ g er
folk. Om V interen ho ld t flere Fam ilier til i samme
Jo rdhy tte, og det kneb ofte m ed at skaffe Mad til
de m ange Munde. Om Somm eren boede de i Telte
og drog fra Sted til Sted langs Kysterne for at fange
Sæler. Af dem fik de velsmagende Kød. Sælskind
blev anvend t til Baade, Telte og Klæder, og Sæ ltran
til B rændsel og Belysning.
De rigtige E skimoer findes nu kun langt imod
Nord og Øst. I Vestlandet er Beboerne b landet med
Danske; de er forlængst vokset fra den gamle
E sk im oku ltu r, og de ønsker ikke længere at blive
kaldt E skimoer, de vil kaldes Grønlændere.
1 Sydvestgrønland bor S tørstedelen af Befolknin
gen. Her er K limaet m ildest. V interkulden er ikke
strengere end i Sydfinland, m en Somm ervarm en er
saa ringe, at Ju li Maaned er koldere end vor Maj.
Kysten — med sine dybt indskaarne F jo rde og
og mange Øer — m inder meget om Norges. Langs
den ligger Bopladserne, og da Havet næ sten altid er
aabent, k an m an nu komm e fra den ene Boplads til
den anden i Motorbaad. E n Del G rønlændere bor
endnu i Jo rdh y tter, m en der findes ogsaa mange
nette Træ- og Stenhuse m ed nydelige Sm aahaver.
Jag t paa Sæler, Hvaler og Søfugle er stadig en vigtig
Næringsvej, m en F iskeriet spiller ogsaa en stor
Rolle, og en Del Danske og nogle Grønlændere er
begyndt at holde Køer, F a a r og Geder.
I N o rdvestgrønland er Sommeren endnu kortere,
og V interen koldere end i Sydlandet, og Solen ses
slet ikke i den m ørkeste Aarstid. Om V interen fryser
Havet til, og Sneen dækker baade Is og Land. Men
Beboerne er ikke derfo r uvirksomme. De driver Sæl
fangst og Jagt, og p a a Rejsen ud til deres F a n g st
steder kø rer de i Hundeslæder.
Lang t imod Nord i Thu le bo r en lille E sk im o
stamm e paa 300 Medlemmer. Disse Mennesker bor
no rd lig st af alle Jo rden s Folk. Her er Sommeren
een lang Dag og V interen een stor Nat med tin
drende S tje rner og prægtige Nordlys.
I Ø stgrønland er L ivsbetingelserne langt daar-
ligere end paa Vestkysten. Storisen fra Po larhavet
h ind re r Sejladsen langs Kysten og gør Ø stgrønland
til den koldeste Del af Landet. Her findes derfor
ku n et P a r Bopladser m ed 6—700 E skimoer, men
norske F ang stfo lk h a r faaet Adgang til de ubeboede
Egne, og h ist og her er der bygget nogle Sm aahytter.
G rønland er en dan sk Koloni, og lige siden Hans
Egedes Tid er det Danskerne, der h a r gjort det stø r
ste Arbejde m ed at ud fo rske det. Dristige P o la rfo r
skere h a r foretaget farefulde Rejser i dette ugæst-
milde Land, og vi h a r nu faaet Kendskab til dets
Jo rdbundsfo rho ld , P lan te- og Dyreverden, sam tidig
med at vi h a r kny tte t Befolkningen næ rm ere til D an
mark.
7. Normalklasse.
Bogopgave.
Plan for Barnets Arbejde.
1. Grønlands Størrelse.
2. Indlandsisen.
3. Kystlandets Klima, P lante- og Dyreliv.
4. G rønlænderne fø r og nu.
5. Befolkningens Levevilkaar i
67