232 / 299
nieren een lang Dag og V interen een stor Nat med
tind rend e S tjerner og prægtige Nordlys.
1 Ø stg røn land er L ivsbetingelserne lang t daar-
ligere end paa Vestkysten. S torisen fra Po larhavet
h in d re r Sejladsen langs Kysten og gør Ø stg røn
land til den koldeste Del a f Landet. Her findes
derfo r k u n et P a r Bopladser m ed ialt 6— 700 E sk i
moer, m en no rske F ang stfo lk h a r faaet Adgang
til de ubeboede Egne, og hist og h e r er der bygget
nogle Sm aahytter.
G rønland er en dan sk Koloni, og lige siden Hans
Egedes T id er det D an skerne, der h a r gjort det
stø rste Arbejde m ed at ud fo rske det. Dristige P o
la rfo rsk ere h a r fo retaget farefu lde Rejser i dette
ugæstm ilde Land, og V idenskabsmænd h a r u n d e r
søgt Jo rdbund sfo rho ldene, P lan te- og Dyrelivet,
saa at vi nu h a r Kendskab til Landets natu rlige
H jæ lpekilder. Ved at lukk e Landet, for fremm ede
h a r det væ ret m uligt at bevare det grøn landske
Folk, hæve det i K u ltur og kny tte det næ rm ere til
D anm ark .
Plan for Barnets Arbejde.
Indledning:
G rønlands Beliggenhed og Størrelse.
Indho ld :
1. Indlandsisen.
2. Kystlandets Klima, P lan te- og D y re
liv.
3. Grønlands Befolkning før og nu.
4. G rønlændernes L iv svilkaar i
a) Sydvestgrønland,
b) No rdvestgrønland,
c) Ø stgrønland.
Slutning:
D anm ark og Grønland.
2. Mellemskoleklasse.
Diktat.
Skønt D anm ark næ sten fuldstændig savner de
Stoffer, der er af stø rst Betydning for Indu strien :
Kul, Je rn og Olie, er Indu stri alligevel Bybefolknin
gens vigtigste Næringsvej. Dette skyldes især vort
Lands gode Beliggenhed og Sam fæ rdselsm idler. x\d
Søvejen kan vi faa de forskellige Raastoffer tr a n s
po rteret saa billigt fra fremm ede Lande, a t vi er
i S tand til at frem stille mange Varer til samme P r i
ser, som de k an købes til i Udlandet.
6 4
1 disse daarlige T ider gaar desvæ rre m ange In d u
stria rbejd ere ledige.
Genfortælling.
Mærkede Tyveknægte.')
2
unge Am erikanere var engang komm et i slem
Pengeforlegenhed og bestem te sig derfo r til at gøre
et Kup. E n Nat b rø d de igennem et Vindue ind i
Kontoret paa et næ rliggende Farveri. Medens de
arbejdede m ed at dirke Pengeskabet op, vaagnede
F arveren , og da h a n anede U raad, listede h a n sig
m ed en Revolver i H aanden gennem en Bagdør ind
i Kontoret, hvor h an overraskede de to Tyve, netop
i det Ø jeblik de havde faae t Skabet b ræ k k e t op. De
tog skynd som st F lugten , m en da de ikke kunde faa
T id til at sm utte ud samme Vej, som de var kom
met ind, flygtede de ud i det tilstødende F arv eri og
søgte Skjul i et af de store Kar, som stod der. Uhel
digvis for de to Tyveknægte var K arret ikke tom t,
men fy ld t m ed en ægte b laa Farve, saa de m aatte
klam re sig til K arrets R and for ikke at d ruk n e i
Vædsken.
F a rv e ren fik tæ nd t Lys, og saa sn a rt h an havde
opdaget deres Skjulested, komm anderede han :
»Hovedet ned, eller jeg skyder.« Da de betænkte
sig, smæ ldede et Skud over dem, og de fik Hovedet
under Vædsken i en F a rt. Gang paa Gang m aatte
de dykke ned, inden de fik Lov til a t gaa, vaade til
Skindet og himm elb laa i Ansigtet.
F arv eren m eldte ikke Indb ru dd e t til Politiet, da
han havde genkendt Tyvene, m en h an ho ld t ikke
H istorien hemmelig, selv om h an ikke nævnede
deres Navne. Det var heller ikke nødvendigt, thi
den blaa F arve ho ld t sig i flere Uger, og de uheldige
F y re m aatte ud staa meget for deres Letsindigheds
Skyld.
*) Overskriften skrives op.
1. Mellemskoleklasse.
Diktat.
I Aar h a r vi h a ft en ualm indelig m ild Vinter med
meget faa F rostdage. Sejladsen mellem D anm ark
og and re Lande h a r derfor uh in d re t k u nn e t finde
Sted hele V interen igennem , ja selv Forbindelsen
mellem de enkelte Landsdele h a r væ ret opretho ldt
uden Forsinkelser af nævnevæ rdig Art. E n saadan