231 / 299
med de øvrige af L andets Borgere. De danske L and
mænd er nu ken d t for deres Dygtighed langt uden
for D anm ark s Grænser, og de danske L andb rug s
p rod uk ter betales m ed de højeste P riser paa Ver
densm arkedet. F o r at kunne frem stille saadanne
Varer h a r Landmæ ndene slu ttet sig samm en i An
delsselskaber, der ledes af deres egne Tillidsmænd.
samme Hytte — og det hændte ofte, a t de m aatte
sulte i den mørkeste Tid. Om Sommeren boede de
i Telte, m en de havde ingen faste Bopladser; de
drog fra Sted til Sted ved F jo rd ene og Kysterne for
at finde de bedste Fangststeder, hvo rfra de i deres
K ajakk er kunde ro ud paa Havet og fange Sæler.
Disse Dyr var for dem mere end det daglige Brød.
Sælskind blev anvend t til Baade, Telte og Klæder,
og Sæ ltran til B rændsel og Belysning.
De rigtige Eskimoer findes nu kun længst imod
Nord og Øst. I V estgrønland er Beboerne blandet
med Danske; de er vokset fra den gam le E sk im o
ku ltu r, og de ønsker ikke længere at blive kald t
Eskimoer, de vil kaldes Grønlændere.
De V ilkaar, hvo runder de lever i de forskellige
Egne af dette u d strak te Land, er dog lang tfra ens.
I Sydvestgrønland, hvor S tørstedelen af Grønlands
Befolkning bor, er K limaet m ildest. V interkulden er
ikke strengere end i Sydfinland, m en Somm ervar
men er saa ringe, at Ju li Maaned er koldere end vor
Maj. Det isfri Bælte k an her strække sig over 100
km ind i Landet. Kysten — m ed sine dybt ind-
skaarne F jo rd e og m ange Øer — m inder meget om
Norges. Langs den ligger Bopladserne. Der er
langt imellem dem, og der findes ingen Veje, men
da Havet næ sten altid er aabent, k an m an nu kom
me fra den ene Boplads til den anden i Motorbaad.
En Del Grønlændere bo r endnu i Jo rdh y tte r — dog
kun een Fam ilie i hver — m en der findes ogsaa
m ange nette Træ- eller S tenhuse med nydelige Smaa-
haver. Nu som før er Jag t paa Sæler, Hvaler og Sø
fugle en vigtig Næringsvej, m en F iskeriet spiller og
saa en stor Rolle, og en Del Danske og nogle Grøn
lændere er begyndt at holde Køer, F a a r og Geder.
Nordvestgrønland ligger Nord for Polarkredsen.
Sommeren er endnu kortere, og V interen koldere
end i Sydlandet, og Solen ses slet ikke i den m ø rk e
ste Aarstid. Om V interen fryser Havet til, og Sneen
dækker baade Is og Land. Men Beboerne er ikke
derfor uvirksomme. De driver Sæ lfangst og Jagt,
og paa Rejsen ud til Fangststederne kø rer de i
Hundeslæder. 10— 12 prægtige grønlandske Hunde
spændes for, og saa gaar det m ed en F a rt af 15 km
i Timen ben over den frosne Sne.
Langt imod Nord i Thule bor en lille E sk im o
stamme paa 300 Medlemmer. Disse Mennesker
bor nordligst af alle Jo rden s Folk. H er er Som-
63
Bogopgave
(Referatstil).
Grønland og Grønlænderne:
Øst for de am erikan ske Polarøer ligger Grønland,
Jo rden s største 0 . Den h a r en uhy re Udstrækning
fra Nord til Syd og er ca. 56 Gange saa stor som
D anm ark , m en h a r ikke flere Indbyggere end Svend
borg.
G rønland er nem lig et Højland. Hele det indre
ligger 2—3000 m over Havets Overflade og er d e r
for dækket af en samm enhængende Ismasse, der
langsom t glider u d mod Øst- og Vestkystens F jo rde
til Havet, hvor den brydes i S tykker og sejler bort
som kæmpemæssige Isbjerge.
Men ogsaa det isfri Kystland, der tilsamm en er
5
—6
Gange saa sto rt som D anm ark , er hø jt og
k lippefu ld t og h a r et ra a t og ba rsk Klima. Somme
ren er k o rt og kølig, da meget af Somm ervarm en
gaar til Optøning af Is, Sne og frossen Jord, og
P lan tevæ ksten bliver derfo r fattig. P aa de jævnere
Skraaninger findes H edeplanter, og i de lunere Dale
Græs og fo rk røb let Krat. Kun i Fo raarstiden for-
m aar P lan tern e at give L andet Farve. Sollyset
fa a r da B lomster til a t m yldre frem , m en deres Tid
er ko rt, og Resten af Somm eren er den største Del
af det isfri Land enten helt nøgent eller ku n be
k læ d t m ed lidt Lav og Mos.
Dyrelivet er derimod forholdsvis rigt, især ved
Kysten og i Havet. P aa Land træ ffer m an P o la r
ulve, Polarræve, Isbjørne, Sneharer, Moskusokser og
Ryper. I Havet lever m ange større og m indre F iske
arter, talrige Sæler og Hvaler, og ved Kysten store
Mængder af Svømmefugle.
Den g røn landske Befolkning stamm er fra E sk i
moer, der fra de am erikan ske Polarøer er vandret
over til Grønland. Da H ans Egede for 200 Aar si
den slog sig ned ib land t dem, var deres Levevis en
hel anden, end den er i vore Dage. Om Vinteren
ho ld t de til i Jo rd h y tte r — lige op til 10 Fam ilier i