67 / 299
unge Mennesker i P iræus gjorde sig lystige over de
italienske Matroser, n a a r de liavde Landlov. Men
Italienerne hævnede sig.
P aa Kong Georgs Fødselsdag skulde alle Skibene
affy re de sædvanlige 21 Skud. Den italienske Ad
m iral gav nu Befaling til, at han s Folk skulde be
ny tte de store Kanoner. Ved det første Skud sprang
Ruderne i Husene i Piræus, og ved det andet ilede
Folk ud paa Gaden halv t vanvittige af Skræk; de
troede, at et Jordskæ lv havde ram t Byen, og at H u
sene hvert Øjeblik kunde ram le sammen.
Da det tredie og fjerde Skud lød, opdagede den
skrækslagne Befolkning, hvo rfra Jordrystelsen kom,
og efter a t det sjette Skud var affyret, lod A dm ira
len en m ind re Kanon besørge Resten. Siden den
Dag hø rtes ingen Spottegloser
0111
de italienske T ræ
kanoner.
8. Normalklasse.
Diktat.
Forleden Dag havde vi Storvask. Vaskerkonen
kom Kl.
8
. F ø rst fik h u n Te og et P a r Stykker
Sm ørrebrød, og saa gik h u n ned i Vaskekæ lderen
og begyndte paa sit anstrengende Arbejde. Det var
dejligt Vejr, saa Tøjet blev hængt til T ø rre i Gaar
den i Stedet for paa Tørreloftet. E fter at Vasken
var overstaaet, fik Moder trav lt med a t lægge Tøj
sammen, stryge og reparere. Mine Søskende og jeg
slider meget, saa der er altid en Del Linned og
S trømper, der er gaaet itu.
7. Normalklasse.
Diktat.
I Gaar E fterm iddag s ved 5-Tiden, da en Mekani
ker fra Hvidovre cyklede til sit Hjem , blev h an i
Store Kongensgade p a ak ø rt af et Automobil. Han
blev slynget h en ad Kørebanen, hvorved h an paa-
drog sig forskellige Kvæstelser og en H jernerystelse.
I bevidstløs T ilstand førtes han til Kommunehospi
talet.
Chaufføren havde Forkørselsret, og efter de Af
høringer, Politiet ha r foretaget, ser det. ud til, at
Cyklisten selv bærer Ansvaret for Ulykken.,
7. og
8
. N o rm alklasse.
Fristil.
Fo rtæ l om nogle a f vore Fugle.*)
*) Det siges til Børnene, at de hellere maa fortælle om faa
Fugle (eller et Par) og fortælle meget om dem — end de maa
fortælle om mange.
7. og
8
. N o rm alklasse.
Bogopgave.
Landborefornierne.
Fortæ llinger af vort Folks Historie. Side
338—344.
Det er ikke nødvendigt at besvare alle Spørgsmaalene.
Hoveri.
1
) Hvilken Byrde tyngede Bønderne mest? Hvor
m ange A rbejdsdage kunde H errem anden fo r
lange — og hv ad Slags A rbejde?
2
) Var Bønderne flittige paa H ovm arkerne? Hvem
førte T ilsyn m ed dem? H vo rdan blev de be
hand let?
Soldaterljenesten. Stavmbaandet.
1
) Hvem gjorde Tjeneste i Landm ilitsen? Hvem u d
tog Soldaterne? Var Soldatertjenesten streng?
Hvorfor var den fo rh ad t?
2
) Hvorfor rejste m ange Bønderkarle b o rt fra deres
H jem egn? Hvilken Klage frem fø rte Godsejerne
for Kongen? Hvilken Lov gav K ristian
6
. 1733?
Hvad paabød denne Lov?
Den ny Tids Mænd. Ludvig Reventlow.
1
) H v o rnaar overtog K ronprin s Frederik. Regerin
gen? Hvad hed de to Brødre, der blev h an s
Raadgivere? Hvad hed deres Godser?
2
) Hvad gjorde Ludvig Reventlow, da han havde
overtaget sil Gods? H vorm ange Gaarde og Huse
lod h a n op fø re?
Staombaandets Løsning.
1) Hvilke to- Mænd arbejdede samm en paa at fri
gøre Bønderne i hele Landet?
2
) Hvad. sagde K ronprinsen til. Reventlow, da h a n
hø rte øm Bøndernes usle Kaa.r?
3) Hvad. hed den Forsam ling, der »kalde finde Ud