122 / 289
113
mere Indsigter udi Handlingen til dens Flor og Til-
tagelse, og paa saadan Maade have Grossererne mange
store og herlige Fordele og kunne paa saa utallige
Maader og ved Handel med mange Slags Yarer og ad
skillige Rigers Produkter befordre deres egen saavelsom
disse Rigers Fordel og Avantage uden at tragte efter
i particulaire Boder eller Kældere at handle en detail
eller udi smaa Partier, som ikke er Grossererstanden
anstændigt“.
1750 vilde Apothekerne forbyde Urtekræmmerne at
sælge en Del Yarer, som de mente tilkom dem, men
Oldermanden erklærede, at disse Yarer vare speci
ficerede i Lavsartiklerne, og de befattede sig ikke med
at berede dem til Lægemidler. Hvad de giftige Sager
angik, da brugte de samme Forsigtighed somApothekerne,
idet de altid havde en Bøtte med Yand i Boden, hvori
den, der havde rørt ved farlige Ting, strax vaskede
sine Hænder, og det kunde ikke bevises, at nogen
Ulykke havde tildraget sig i slige Tilfælde, ja, isteden-
for at formene Urtekræmmerne at handle med hvid
Yitriol og Aurum prigmentum, burde det tillades dem
at handle med flere Yarer, der foruden til Medicin
brugtes til Røgelse, Farverier og Destillerere og ikke
vare giftige.
1.
Juni 1750 indgav Lavet en Ansøgning til Kongen
om, at det maatte forbydes at give Tilgift, „i Hen
seende til sligt Tid efter anden af nogle unge Folk,
der tilforn udi Lavet som Kræmmere ere indlemmede,
er blevet til en Disorden, at udi Urteboden paa en
Skillings Købmandsskab tilgives Safran, Muskatblommer
og deslige fine Specerier tilligemed Sukker og andre
kostbare Yarer, hvorudover den Sælgende forud maa
se en banet Yej til sin og sines ulykkelige Undergang“.
Derimod kunde det nok være tilladt at give Tilgift af
det brune Puddersukker og andre simple Yarer. I
Overensstemmelse hermed udkom et kgl. Reskript af
3. Nov., meddelt ved Raadstueplakat af 9. Nov., hvorved
alle Tilgifter og Foræringer bleve forbudte.
8