120 / 289
111
paa Aars og Dags Kredit, da vi som ere Kræmmere og
af vores Handel og Næring med Billighed skulle leve,
dog med kontant strax maa betale alle de Sukkere,
som vi debitere, saa at Partikulaire have større Præ
ference end nogensinde Lavet, vi og desuden ej kunne
erholde 1
Sukker, undtagen Pengene følge kontant,
ja det er vel og mere end engang passeret, at enten
en liden Mangel udi Pengene kan have været eller og
at Dukater ej have været vægtige nok, da Budet uden
at betros Sukkeret først har maattet gaa hjem til sin
Husbonde.
14. April 1749 afsluttede Lavet Kontrakt med
Salomon Burton, der havde oprettet en Tobakspibe
fabrik, hvorved han forpligtede sig til ikke at sælge
Piber en detail og kun en gros til Urtekræmmerne til
visse fastsatte Priser.2)
14.
April 1749 udgik et kgl. Reskript, at naar en
Svend vilde nedsætte sig og ikke ved nøjagtigt Bevis
kunde godtgøre, at han enten ved Arv, Testamente
eller af sine Forældre havde faaet de 1000 Rdh, der
vare en Betingelse for Optagelse i Lavet, maatte Ma
gistraten paalægge Vedkommende at aflægge Ed eller
fremkomme med edelige Vidnesbyrd om, at han i
Virkeligheden var Ejer af nævnte Sum.
Da Farveplantagen udenfor Vesterport nu var i
Stand til at forsyne Staden med Crap til Farve og
derfor søgte om Toldbeskyttelse, anbefalede Older
manden dette.
Da Grossererne søgte om at holde aabne Boder
og Kældere, afgav Oldermanden følgende Erklæring 3.
Nov. 1749: Grosserernes Handel bør fornemlig bestaa
deri, „at de altid kunne være udi Stand med store
Kapitaler og vidtløftig Korrespondance at distingvere
sig udi Handlingen, at de uden nogen Slags Monopo-
lium eller Privilegier kunne søge deres Avantage paa
1) Om denne fa b rik se C. Nyrop, Danmarks K ridtpibefabrika
tion 1881. •