115 / 289
106
„Omendskønt H. K. M.’s allern. Lov og udgangne
Forordninger, som grunde sig paa Guds Lov, forbyde,
at intet Køb eller Salg om Søn- og Helligdage maa
eller bør ske, og det saaledes var ufornødent at for
fatte nogen Vedtægt om at efterlade det, som baade
af Gud og Kongen er forbudt at gøre, saa dog, som
en syndig Gærrighed først har forledt en og anden af
os til at holde vore Boder eller i det mindste vore
Huses Høre aabne om Søn- og Helligdage under og
imellem Prædikenerne for incognito at sælge, hvilket
har forvoldet, at saadan ond og forargelig Sædvane
næsten hos os alle paa nogen Tid er indsnegen til Guds
Fortørnelse og Hans Majestæts Befalingers Over
trædelse, hvorved ej alene vores Folk til stor Utro
skab gives Anledning, men endog, som er det værste,
at dem saavel som os selv mangen Gang desfor
medelst betages Lejlighed at holde os til Kirken
og Gudstjenestes hellige Iagttagelse, er nu paa min,
Niels Titchens, som nuværende Oldermands Proposition
imellem os aftalt og fastsat, at saafremt nogen af os
efterdags overbevises at have fra Aftenen før Søn-
eller Helligdag, efter at vore Boder ere bievne lukkede,
eller om Søn- og Helligdage enten før eller under
Prædiken, førend Aftensang eller den almindelige
Gudstjeneste er tilende, som regnes til Klokken er
slagen 4 om Eftermiddagen, solgt eller for Betaling
afhændet enten lidet eller meget, stort eller smaat,
det være sig under hvad Skin det endog kunde være,
saasom ingen Prætext i dette Tilfælde skal tjene til
Undskyldning, allerhelst samme af enhver uden Skade
kan og bør holdes, underkaster den skyldige sig her
ved foruden hvis han efter Hans Majestæts aller-
naadigste Lov for Helligbrøde er pligtig at bøde,
end videre at betale i Straf til Lavets Fattige 5 Rigs
daler, hvilket enhver af os velbetænkt indgaar og med
egenhændig Underskrift bekræftes“.
1.
Nov. 1748 udkom en kgl. Forordning, at da der
var indkommet adskillige Klagemaal fra dem, der handlede