113 / 289
104
naadigst er anordn et, saa er den og den allerfornemste
Grundvold til Lavets Velfærd i tilkommende Tid, saasom
derved forekommes, at Lavets Antal ej saa stærk til
tager og forøges, som ellers skede, ifald enhver Kræm
mer igen ligesom tilforn maatte holde 2 å 3 Drenge,
thi naar deres Læretid var omme og 7 Aar derefter
forløbne, som er deres Svendetid, saa stormede jo en
hel Forsamling ind udi Lavet, hvorved den ene øde
lagde og forfordelte den anden, i det Sted, naar denne
Hans M.’s allernaadigste Villie og Befaling helligholdes,
som det sig bør, saa kan Lavet med Tiden vente at
høste Frugten af H. M.’s allernaadigste Hensigt og
Intention til Lavets upaatvivlelige Opkomst og Velfærd.
Hr. Schiøtt kan jo holde en Svend desto flere, og hvad
vilde deraf flyde, om hans Ansøgning blev bevilget,
andet, end at Svendene, som bleve fornærmede og
maatte ligge uden Tjeneste, derover fik en tilstrækkelig
Aarsag at besvære sig og derved Anledning at begære
at indtages udi Lavet før deres Svendeaar vare omme,
som de der ej kunde faa Kondition“.
Ved Kontrakt af 7. April 1747 satte Lavet en
afdød Lavsbroders Datter Mette Katrine Gelskirchen
for 40 Rdl. om Aaret i Kost til hendes Konfirmation,
af hvilken Sum Lavsbrødrene udredede en Del.
Da en Sukkerbagersvend ved det kgl. Konditori
søgte om kgl. Privilegium som Konditor, erklærede
Oldermanden 9. Juni 1747: „Det maa tilstaas, som
Supplikanten siger, at en Sukkerbager ikke af sin
Konditorprofession alene uden tillige at handle med
Urtekram, kan leve, thi de 5 Stadens Sukkerbagere,
som paa denne Tid ere, beklage sig, at af deres Kon
ditoris Arbejde fast lidet eller intet er afsætteligt, saa
som de fleste høje Herskaber, som her opholde sig,
have deres egen Konditor, og til de faa af Indvaanernes
Bryllupper, som disse Ting begære, betinger enhver nu,
fremfor tilforn, saa knap og nøje, at dersom Sukker
bagerne ej derhos handlede med Urtekramvarer, kunde