Previous Page  109 / 289 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 109 / 289 Next Page
Page Background

1 0 0

eller slette Økonomi er Aarsag ndi lians paakommende

ulykkelige og gældbundne Tilstand, men formedelst

foregivne Skadeslidelse udi adskillige Maader skal være

geraadet derudi“. Aaret efter gav Lavet ham et rente­

frit Laan paa 100 Rdl. Samme Aar vedtoges det i

Fremtiden, at Lavskassen skulde have 2 Rdl. aarlig

istedenfor 1 af hvert Medlem.

8

.

Jan. 1745 blev Zakarias Meinertsen Lavsskriver

istedenfor Prokurator Balling med 50 Rdl. Løn og

1/i

af de ved Konfiskationer faldende Bøder. Ligeledes

afgaves Betænkning om et Forslag til en ny Søret.

Da Universitetet søgte om, at Studenterne maatte

blive eneberettigede til Ligbæren, erklærede Older­

manden 21. Jan. 1745: „Som Lavet forat efterleve Ar­

tiklernes allern. Bydende med stor Bekostning har an­

skaffet sig Ligklæder med hvis andet, som dertil udfordres,

foruden at den største Del iblandt os ligeledes har be­

kostet sig Kapper, Flor etc. og saaledes er i Stand til

at efterleve Artiklerne i denne Post, saa bliver endog

derforuden, naar noget Lig til Jorden bestædiges, af de

efterlevende, som dertil Evne have, som en frivillig

Gave skænket noget til de Fattiges Ligs Befordring,

som ere mange, og ofte ved Lavet indfalder, hvilken

frivillige Gave, som sker, forat et saadant fattigt Lig

paa en sømmelig og skikkelig Maade kan blive be­

fordret af og ved Lavet selv, vel tilsidst befrygtelig

maatte blive til slet intet, naar Bortbærelsen skulde

ske af Fremmede og Lavet Uvedkommende“.

13.

Marts 1745 klagede Gørtlernes Oldermand over,

at Isenkræmmerne havde forskrevet fremmed Gørtler-

arbejde og købt af Fuskere; derfor havde nogle

Gørtlere solgt af deres Varer til fattige Folk, der sad

ved smaa aabne Bænke paa Gaden forat sælge til

Bønder, Matroser, Soldater og saadanne ordinaire fattige

og ringe Folk, men Isenkræmmerne havde ved Politiet

frataget disse Folk deres Varer. I den Anledning til­

bød Gørtlerne Isenkræmmerne at sælge dem deres Varer

efter en vis Taxt, men vilde Isenkræmmerne ikke ind-