105 / 289
96
27.
April 1744 indgik Lavet med en Ansøgning til
Kongen om at maatte danne et sluttet Lav paa 48
Urtekræmmere og Sukkerbagere og 12 Isenkræmmere,
saa der ingen kunde nedsætte sig som Urtekræmmer
eller Isenkræmmer, undtagen naar nogen døde eller
nedlagde Handelen; foretrækkes skulde Kræmmer-Enker
og Børn og de Svende, som bleve „forsynede“ med en
Kræmmers Enke eller Datter.
Iblandt andre Forslag findes her ogsaa følgende:
„Som vi ugærne have maattet fornemme, hvorledes
Kræmmerne, den ene mere end den anden, ved den
saakaldte Ti l g i f t , endog paa ringe og smaa Partier,
skulle søge at drage Næringen til sig, og at deraf ikke
kan flyde eller følge andet end den mindst Formuendes
Fordærv samt at Tjenestetyende derved forlokkes og
forledes til Utroskab, naar de skulle købe et og andet,
at de ikke levere Tilgiften til deres Husbonder og
Madmødre og i den Sted stikke Pengene til sig“, saa
ønskede man en Bøde af 2 Rdl. for hver Gang, der
gaves Tilgift, selv om det var paa dens Angivelse, som
havde faaet Tilgift.
7.
Juli 1744 opsagde Sukkerraffinaderiet sin Kon
trakt med Lavet „formedelst Tidernes Omstændigheder
og andre vigtige Aarsager“, saa Lavsbrødrene i Frem
tiden kun kunde faa 2 pCt. Rabat af Topsukker for
prompte Betaling og 1 pCt. for god Vægt, men for
Oandis og Puddersukker blev intet godtgjort. Herover
blev man ilde tilmode og stillede endog i Udsigt, at
Lavet selv vilde oprette et Raffinaderi.
Ni e l s T i t c h e n (1744—49)
valgtes paa Lavsmødet 17. Juli 1744 til Oldermand.
Paa Lavssamlingen 30. Juli meddelte Oldermanden,
at han underhaanden havde fornummet, at det vilde
have sine Vanskeligheder med Opnaaelsen af et sluttet
Lav, men der var maaske andre Ting, man kunde
opnaa, og han fik da Fuldmagt til at sørge for Lavets
Bedste, som han formaaede.