110 / 289
101
gaa herpaa, vilde de sælge deres Varer paa den Maade,
de bedst kunde og til hvem dem lystede. Der kom
som Følge heraf Forhandlinger, der endte med, at Isen
kræmmerne forpligtede sig til kun at købe Gørtlervarer
af Gørtlerne i Lavet.
26. April 1745 søgte Lavet om at faa indført en
Bestemmelse, der forbyder enhver Lavsbroder at sælge
Varer til Omløbere og Liggere. Der fandtes nemlig
iblandt Urtekræmmerne nogle, som mere saa paa egen
Interesse end bekymrede sig om Lavets almindelige
Velfærd og Bedste, idet de solgte til Omløbere, skønt
de fuldt vel vidste, at disse gik omkring fra Gade til
Gade og Hus til andet.
6
.
Maj 1745 klagede Oldermanden over, at Spæk
høkerne udsolgte Sirop og Eddike, hvorfor de bleve
mulkterede, men da det ikke var Kræmmerne saa meget
at gøre om Bøder som at faa slig ulovlig Handel af
skaffet, udbad man sig en Plakat, hvori Spækhøkerne
advaredes. Denne Sag var af stor Vigtighed især for
dem, der boede i Ny Kjøbenhavn og mange andre
Steder i de smaa Gader, hvor næppe nogen Urtekræm
mer kunde afsætte disse to Varer paa Grund af de
mange Spækhøkere; disse to Ting efterspurgtes mest
der, da de vare den gemene Mands daglige og bedste
Madkryderi.
30. Sept. 1745 klagedes der til Kronprinsen over,
at hans Hofkonditor Monsr. Mars gjorde Leverance til
Borgernes Bryllupper med Oonfiturer og deslige.
2.
Juni 1746 vilde Titchen nedlægge sit Older-
mandsembede paa Grund af Svagelighed, men de til
stedeværende bade ham hver for sig om at vedblive til
Aarets Udgang, hvorpaa han gik ind, idet han fik Hans
Kilman til Medhjælper.
Ved samme Tid meldte man til Politimesteren
Knud Lyhne, 0 der havde solgt sort Peber. Denne
1) Denne Mand var Morbroder til Knud Lyhne Rahbeks Fader
og om tales i dennes E rindringer, isæ r S. 1—3, men ogsaa
oftere.