111 / 289
102
mente, at Handel med.Peber og andre af det Asiatiske
Kompagnis hjembragte Varer var fri Handel, men forat
undgaa Proces og da han ikke skøttede om i Fremtiden
at handle med sort Peber en detail og Urtekræmmerne
havde afkøbt ham hele Oplaget, forpligtede han sig til
i Fremtiden ikke at sælge Peber en detail, men for
beholdt sig fremdeles som hidtil at sælge alle Slags
kinesiske og ostindiske Varer.
Da Johan Gotlieb Exner og Johan Christian Høfichen
søgte om kgl. Bevilling til at fabrikere hvid Sæbe, er
klærede Oldermanden 18. Juli 1746, at den hvide Sæbe,
der kunde være Tale om, maatte være samme Slags
som den indførte Magdeborger og Lybske Sæbe, men
der var andre Sorter, som ikke kunde undværes og
maatte indføres fra Rusland, Marseille og Venedig.
Ansøgerne vilde have et Laan af Lavet til Indretning
af Fabrikken, men dette blev afslaaet, idet en anden
Tydsker ved Navn Giese 1740 havde fjernet sig strax,
efterat Lavet havde forstrakt ham med 50 Rdl. til Op
rettelsen af en Sæbefabrik.
21. Nov. 1746 søgte Lavet om Forandring i 2
Poster i dets Privilegier, den ene, at naar en Kræmmer
var gaaet fallit, men var sat i Stand til at begynde sin
Handel igen, dette da var tilladt, dog paa den Be
tingelse, at Oldermanden og Sessionen paaviste ham et
Distrikt at nedsætte sig i, men at det derimod var for
budt den Kræmmer eller Enke, som solgte sin Ejen
dom, at handle mere med den Kram, hvori hans Næring-
havde bestaaet. Desuden ønskede man, at den Svend,
der ægtede en Kræmmerdatter, som efter sine Forældres
Død blev Ejer af det Hus, hvori de havde holdt deres
Kram og Handel, maatte benaades med lige Ret som
den, der ægtede en Kræmmerenke.
Ved denne Tid gjorde man Indsigelse imod, at der
blev solgt Papir fra den jydske Fabrik ved Engelsholm
i Risvis. Lavet havde 1746 modtaget henved 400 Ris
derfra og vilde have antaget mere, hvis Prisen havde
været saaledes, at man kunde have nogen Fordel deraf.