104 / 289
95
26.
Marts indgik Oldermanden med et Andragende
til Rentekamret om at tillade Indførsel af Krap fra Ud
landet for den simple Told, thi der behøvedes 20—30000
Pund aarlig og Tolden var 1735 forhøjet til Fordel for
den af Justitsraad Wulff og Kristoffer Bernt oprettede
Farveplantage, men denne laa nu saa godt som øde
og der kunde kun ved Aarets Udgang ventes c. 3000
Pund derfra.
Den omtalte Farveplantage indtog
omtrent det Areal, hvor nu Banegaardens Omraade
strækker sig.
31. Okt. 1743 lod Oldermanden gennem Notarius
Publicus Sieur Abraham Falck i St. Strandstræde for
byde at sælge Papir, idet han især af norske Fabrik
kers Arbejde solgte i enkelte Ris til samme Pris, som
Kræmmerne maatte betale derfor. Falck svarede, at
han havde Papiret i Kommission for Fabrikkerne i
Kristiania og havde endnu 300 Ris i Behold, som det
vilde være ham kært, om Lavet vilde afkøbe ham. I
Iuni næste Aar blev man enig med Fabrikken om at
overtage hele dens Udsalg for Kjøbenhavn og Sæland.
Dette ophørte allerede næste Aar paa Grund af Papirets
Slethed.
7.
Marts 1744 erklærede Lavsskriveren, da man
forlangte, at der skulde ske Undersøgelse om Handel
med lovstridige Varer, „at da han ikke understod sig at
gøre saadanne Forretninger, saasom derudi var lige
Hazard som virkelige Arrester, saa gav han engang for
alle tilkende, at naar den eller de klagende ikke kunde
bevise, at de formente uberettigede Handlende sælge i
Smaat og derfor forskaffe tvende Købere som Vidner,
kunde han ikke indlade sig med deslige Forretninger,
men heller forat undgaa Beskyldninger, at noget til
Kompagniets Tjeneste ved ham skulde vorde forsømt
eller efterladt, vilde kvittere og med Tak overlade
Kompagniet at kaare sig en anden i sit Sted, hvortil
han var villig strax“. Herefter føjede Lavet sig, og
Balling forblev i sin Post som Lavsskriver.