125 / 289
116
os paa dem fra det kgl. Rentekammer tilstillede Spe
cifikation“.
26. April 1752 søgte Lavet Kongen om Tilladelse
til at handle med alle Slags Baand, Bændler, Traad og
deslige, „da det fra ældgamle Tider af har været brugeligt,
at enhver Negotierende frit og uden nogen Slags Mod
sigelse dermed har handlet, ja end ydermere af dem,
som derpaa aldrig noget Borgerskab have vundet, fal-
holdes“, og da Urtekræmmerne højlig præjudiceres ved,
at enhver uden Forskel frit maa bruge Næring med
Kinesiske og Ostindiske Varer.
I Maj klagede Isenkræmmerne over Fornærmelse i
deres Næring af Folk, der solgte Spejle, Lampetter og
løse Glas, og Sukkerbagerne over Indpas af det kgl.
Huses og de kgl. og fremmede herværende Ministres i
Gage staaende Conditores, der under Paaskud af For
æringer betjente Stadens Indbyggere ved Bryllupper,
Barsler og Gæstebud.
26.
Juli 1753 gjorde Lavet kraftig Indsigelse imod
en Ansøgning fra Grossererne til Kongen, der vilde
fremkalde Handelslavenes totale Ruin, idet de søgte
om Eneret til Oplagsfrihed, og om at Detailhandlerne
ikke maatte sælge større Partier Varer; desuden ønskede
de, at det skulde være enhver Grosserer tilladt, naar
han fandt for godt, at indtræde i ethvert Lav, der
handlede en detail.
An d r e a s Bu n d s en (1755—57)
valgtes til Oldermand 20. Febr. 1755.
1756 gave Lavsbrødrene 63 Rdl. 1 $ til Opfostrings
huset, til hvis Oprettelse alle Lav opfordredes at yde
Bidrag.
Uagtet Irettesættelsen af 25 Sept. 1751 tillod Gen.
Land-Øk. og Kom. Kollegiet dog 21. Juli 1756 Urte
kræmmerne at indføre fra anden Haand et anseligt
Parti navnlig af Rosiner og Bomolie, dog alene for
denne Gang og uden Følge for Fremtiden, „thi det er
dem uforment at lade deslige Varer direkte fra første