175 / 289
166
I Juli 1810 tilstillede Kancelliet Magistraten til Be
tænkning en Skrivelse, hvori det var andraget, „at ikke
sjelden Mangel paa Lejlighed til ved Tjeneste hos en
anstændig Familie at erhverve Livets Underhold er en
af de virksomste Aarsager, der bevæge Piger her i
Staden til at søge Underhold paa en ulovlig og for
dem selv ødelæggende Maade“. Magistraten skulde
derfor opfordre Lavene til at antage Fruentimmer i
Lære som Drenge og Svende. Oldermanden erklærede
hertil, at Lavet kun havde liden Anvendelse for Kvinder.
„Jeg frygter for, at Lavet vilde blive ligesaa slet tjent
med Fruentimmer paa den foreslagne Maade, som disse
med at lære en saa liden Del af Urtekramhandelen, da
Øjemedet at anbringe dem til noget, hvorved de kunde
ernære sig selv anstændigen og gavne Samfundet, næppe
ved Handelsfaget vil vorde opnaaet.
1812 førte Urtekræmmerne Proces med Vinhand
lerne, der vilde formene dem at sælge Vineddike.
Da Kommissionen ang. Handelsberettigelser ind
hentede Oldermandens Betænkning om adskillige Punkter,
svarede denne herpaa 12. Maj 1813. I Anl. af at det skulde
staa enhver frit for i sit 18. Aar at underkaste sig Svende-
examen uden at have tjent som Dreng hos en Lavs
interessent, skrev han: „Lavets Interessenter tage i
Almindelighed fattige Børn i Lære og i Læretiden give
dem alle Fornødenheder. I de første Aar har Hus
bonden ingen synderlig Nytte af Drengen, der, uvant
med at omgaas Vare, Vægt og Maal, ofte forvolder
Tab og Skade, hvorfor Erstatning skulde haves i den
større Nytte, Drengen længer hen i Tiden kunde gøre.
Saadanne Drenge komme som oftest i Lære strax, efter
de ere konfirmerede, og blive Svende omtrent i deres
20. Aar. Til at være en duelig Urtekræmmersvend er
det ikke nok at have Kundskab om Varernes Beskaf
fenhed og Behandlingsmaade, hvilket er det theoretiske,
men det praktiske at kunne i Gærningen paa rette
Maade behandle og konservere dem, hvortil udfordres
en vis Færdighed, som ikke letteiig læres i en ind