179 / 289
170
Salpeter og bengalsk Indigo; de gjorde desuden op
mærksom paa, at Urtekræmmerne handlede med Varer,
der ikke nævnedes i Lavsartiklerne, nemlig Rom,
Peberrod og flamske Sild.
Oldermanden erklærede hertil 5. Avg. 1816, at til
de først nævnte Varer vare de if. deres Lavsartikler
eneberettigede, og hvad The- og Porcellainshandlerne
havde anført som Grund, at de ligesaa godt kunde
handle med Appelsiner og Citroner, „som enhver Sælge-
og Amagerkone sælger offentlig paa Gaderne“, da er
kendte Lavet ikke andre berettigede til Omløb paa
Gaden dermed end Søetatens Folk under de Betingel
ser, som indeholdes i Frdn. 10. Marts 1725 2. Kap. § 3
og 26. Dec. 1770 § 1. Urtekræmmernes Rot til at fal-
holde Rom, Peberrod og flamske Sild „indeholdes til
dels i den ældre Lovgivning og er ialfald hjemlet i
Hævd fra Arilds Tid“.
Sagen kom for Politiretten og Prokurator C. M.
Hansen mødte for Lavet, hvorimod Modparten prote
sterede, fordi Prokuratorer ikke maatte give Møde i
denne Ret, men Kancelliet resolverede 26. Sept. 1816,
at dette var ham uforment i Egenskab af Lavsskriver.
Kancelliet indrømmede ved Skr. af 16. Okt. 1816, at
Handelen med de først nævnte Varer ikke kunde til
lades The- og Porcellainshandlerne, og den med Peber,
Allehaande, Salpeter og bengalsk Indigo vilde blive at
afgøre i Overensstemmelse med Kane. Skr. 28. Marts
1816.l)
Paa en fornyet Ansøgning fra nogle The- og Por-
cellainshandlere om andre Handelsbegunstigelser og
lettere Adgang til Urtekramhandel erkl ærede Older
manden sig 22. Febr. 1817 paa lignende Maade. Han
0 H erm ed sigtes til, a t Simon W allich t'orespurgte, om hans
B evilling til a t handle med ost- og vestindiske sam t k ine
siske V arer i Forening med hans Borgerskab som The- og
P orcellainshandler hjem lede ham R et til a t handle med
P eb er og Indigo, hvortil K ancelliet ansaa ham for b ere t
tiget.