184 / 289
175
første Støtte, Enigheden vilde ophøre. Justitsen griber
jo Tyven, søger ham overbevist og dømt endog uden
Jager, hvorfor da ikke den, der gør Indgreb i min lov
lige Ha.andtering. Lignelsen er haard, men dog pas
sende“.
24. Juni fik Lavet fra Oldermanden for Silke-,
Ulden- og Lærredskræmmerlavet igen en Advarsel mod
at sælge Traad og Baand, da de Skyldige i modsat
Fald vilde biive „indkaldte for Politiretten til Mulkts
Erlæggelse“. Urtekræmmernes Oldermand svarede, at
de fleste Urtekræmmere vistnok vare uvidende om, at
denne Handel var en Fornærmelse, og bad om, at Sagen
maatte stilles i Bero, indtil det var blevet undersøgt,
om der var nogen Hjemmel herfor.
7.
Avg. 1818 indgav Oldermanden i den Anledning
følgende Andragende til Kongen:
„Siden Mands Minde have Urtekræmmerlavets
samtlige Interessenter foruden de i Artiklerne af 10.
Juni 1693 bestemte Varer tillige udsolgt kulørte og
hvide Bændler, stribede dito, Christiansfeldter For-
klædebaand, alle Sorter Barattes Baand, simple sorte
Silke-Piskebaand og Kantebaand, sorte Silkelidser og
hvide og sorte Traad-dito samt alle Kulører Sysilke
og Traad. Denne Handel er stedse hengaaet upaatalt1),
og skønt jeg forgæves har søgt at finde Lovbud, som
hjemler Urtekræmmerlavet samme, bestyrke dog Om
stændighederne, at disse enten maa gives i specielle
allerhøjeste Resolutioner eller og at Lavet ved Dom
stolene maa være kendt berettiget til denne Handel,
thi fra de ældste til yngste Lavsinteressenter har stedse
været antaget som Lov, at Ingen maatte sælge oven
nævnte Alenvarer stykkevis eller Sysilke og Sytraad i
Bundter eller efter Vægt, men ikkun Alenvis og Dukke-
vis. Ogsaa dette har været anset som Indgreb i Klæde-
kræmmerlavets Rettigheder, om nogen gav sig af med
at udsælge andre Kulører Silkebaand Saadanne Ved-
0 Som det ses foran, er dette dog ikke Tilfældet.