189 / 289
180
endog efter min moralske Overbevisning har forledet
flere ulykkelige Urtekræmmere til det forhadte Skridt
at bortleje deres Borgerret forat tilfredsstille Livets første
Krav; mange Pensionister har Lavet og dertil søges
meget efter Bidrag for en og anden alene paa hældende
Pod staaende Interessent. Der gives Urtekræmmere,
som i Gennemsnit ikke sælge mere end for 10 til 12
Rdl. daglig“.
Under 8. Maj 1820 udfærdigedes følgende Skrivelse
fra Magistraten til Oldermanden:
„Det kgl. danske Kancelli har under 27. f. M. til
skrevet os saaledes: Urtekræmmer J. A. Top her af
Staden har i en hertil indkommen Skrivelse, hvorover
Kjøbenhavns Magistrat under 8. f. M. har afgivet E r
klæring, ytret den Mening, at ved Udtrykket „ e ng e l s k
Sp r u t , som forekommer i Urtekræmmerlavets Artikler
af 10. Juni 1693, forstaas Porter og engelsk 01 og
derhos forespurgt, om Urtekræmmerne som en Følge
heraf kunne anses berettigede til at udsælge disse Vare-
sorter. Efter desangaaende at have brevvexlet med det
kgl. Gen. Toldkammer og Kommercekollegium skulde
man til behagelig Efterretning og videre Bekendt
gørelse for Vedkommende tjenstligst melde, at der
efter bemeldte Collegii Ytrende, saa vidt vides, ikke
existerer noget Slags 01, bekendt under Navnet Sprut,
da det 01, som tillaves af Grankogler, hedder Spruce-
beer og først i de nyere Tider er kommet i Brug, især
paa Skibene formedelst dets antiskorbutiske Egenskaber,
hvorimod de i Lavsartiklerne omtalte engelske Sprut
anses for et Slags smaa røgede Sild, som ogsaa under
tiden tilføres hertil og har Benævnelse af Sprutt eller
Sprøtt, og som en Følge heraf kunne Urtekræmmerne
ikke være berettigede til at udsælge ovenmeldte
Ølsorter“.
Formændene for The- og Porcellainshandlerkorpora-
tionen søgte Kongen om Rettighed til Handel med
Cikorie, Vineddike, Stivelse, Sæbe, Citroner og Appel