191 / 289
182
maa tage det, som er i Skuffen, forat dette ikke ved
at paadynges friske Varer skal bedærves, og i Skuffen
hente det videre til Forsyning. Men i det Øjeblik,
saadanne Expeditioner foregaa, giver Køberen ikke Tid
til denne Vejning frem og tilbage, Notering osv., og
dog skulde dette være det eneste muligt, der kunde
paatænkes med en Varekonto.
„Vejning og Optegnelse af Udsalget fra Butikken
maa derimod anses aldeles umuligt, efterdi Udsalget
gaar i en saa yderlig Detail, at saare mange smaa
Partier udsælges enkelte skillingvis og Libhaverne til
nogle Tider af Dagen kunne tilstrømme i saadant
Antal, at det er fast umuligt med et ellers tilstrække
ligt Antal Betjente at expedere dem hurtig nok. Det
skulde da være et eget Menneske, som skulde befatte
sig med saadanne Optegnelser, men dette kan Handelen
ligesaa lidet lønne, som den kan bære Omkostningerne
paa Skrivematerialierne. Jeg anser det derfor aldeles
uanvendeligt at gøre Optegnelse af Udsalget hos Detail
handlere, og til Forsikring herom vil jeg blot paabe-
raabe mig, at saa mange agtværdige Mænd have pønset
herpaa, men maatte opgive deres Ønske for til deres
egen Betryggelse at føre Kontrol med deres Betjente.
Varekontoer kunne derfor ikkun tænkes hos Grosserere,
hvor hverken Udleveringerne ere saa hyppige, hvor der
er særegne Betjente, som forestaa Udleveringen og
derover holde Bog. Desuden vilde slige Optegnelser
ikke kunne gøre almindelig Nytte, da den almindelige
Fattigdom har medført, at mange Urtekræmmere ikke
have meget større Forraad, end Butikken indeholder.
De Bøger, som maa anses nødvendige ved en vel
ordnet Detailhandel og hvorover jeg som Oldermand
ogsaa examinerer ved de forefaldende Examina, ere: .
1.
EnKladebog, hvori anføres, hvad der udsælges
paa Kredit samt modtages udenfor selve Butikshandelen
i Varer eller Penge. Den udgør saaledes Urtekræmmer
nes Dagbog, Journal og Memorial. ‘