197 / 289
188
naar de søge derom, „ligesom de og kunne falholde
den ommeldte Vare hos enhver Urtekræmmer eller
Spækhøker“.
Da Oldermanden søgte Kancelliet om Tilladelse til
at anvende Bestemmelsen i Reskriptet af 11. Sept.
1744 om at nægte Lavets Medlemmer at holde mere
end een Dreng, svarede Kancelliet 4. Feb. 1823, „at
da adskilligt taler for Gavnligheden af ovennævnte
Reskripts Bud, in specie at derved gives større Lejlig
hed for Svendene til at faa Emploi og at tillige In
teressenternes Tal i et saa talrigt Lav kunde noget
formindskes, saa finder Kollegiet det rettest, at Re
skriptet sættes i Exekution, forat man kan erfare dets
Virkninger, hvorhos dog Dispensation kan ventes, hvor
i enkelte Tilfælde Billigheden taler for samme“.
Paa Kancelliets Forespørgsel, om Købmænd i Hel
singør eller de der i Lavet udlærte Svende havde Ad
gang til at blive Interessenter i Urtekræmmerlavet i
Kjøbenhavn, svarede Oldermanden afvisende 24. Maj
1823, saa meget mere som Lavet i Helsingør særlig var
oprettet for Alenhandelen. Desuden vare de gamle
Bestemmelser i Forordningen af 16. April 1681 ophævede
ved Frdn. 23. April 1817 § 18, hvori det udtrykkelig
bestemmes, at Lære- og Svendeaar skulle være udtjente
paa det Lav selv, hvori man attraar at blive Interessent.
En Magistratsskrivelse af 24. Sept. 1823 indeholder
følgende om Detailhandlernes Forhold til Gr o s
s e r e r n e :
„Det er kommet under Overvejelse, hvor vidt den
Detailhandlerne ved Reskript af 21. Sept. 1810 forundte
Adgang til at erholde Bevilling til Handel en gros
med de Yareartikler, til hvis Forhandling en detail
deres Borgerbreve hjemle dem Rettighed, bør frem
deles vedblive med Hensyn til det Indgreb, herved
foraarsages Grossererne i deres Handelsberettigelse. I
denne Henseende er bemærket, at udi nærværende
Tider, da enhver Stats Regering i større eller mindre
Grad begunstiger deres egen Handel og Skibsfart, samt