193 / 289
184
hvilket viste en stærk Tilstrømning. „Skulde nu Til-
væxten fremdeles tiltage i samme Forhold, medens
Folkeformerelsen ordentligvis ikkun antages at for
dobles i et uforligneligt længere Tidsrum, da vilde
Deres Majestæt allernaadigst bifalde, at Urtekræmmer-
Svende og Drenge ville i nogle faa Aar blive aldeles
uden Forhold til Folkemængden. Hverken Staden eller
de vinde derved, thi disse, der intet kende uden Han
del, maa, naar de ere indskrevne som Svende, for det
meste gaa ørkesløse og falde tidlig eller sildig Staten
til Byrde, denne taber i deres nyttigere anvendte Ev
ner en Mængde ungd Mennesker, der som Haandvær-
kere, Agerdyrkere eller paa anden Maade kunde
gavne“.
8.
Avg. 1821 afgav Oldermanden følgende Erklæ
ring om K o n d i t o r n æ r i n g e n :
„Efter de i Forordningen af 16. April 1681 og i
Lavs artiklerne af 10. Juni 1693 kundgjorte Bestemmel
ser henhørte Konditori oprindelig under Urtekræmmer-
og Sukkerbagerlavet, thi at Sukkerbageri er det samme
som Konditori, viser den i Lavsartiklernes § 2 fore
kommende Vareklasse med Overskrift „Conditor og
indsyltede Vare“, men langt hen i Tiden opstod efter-
haanden en Borgerklasse under Benævnelsen Konditor,
der foruden at udøve de Rettigheder, der ved Artik
lerne hjemles Sukkerbagerlavet, tillige giver sig af med
Udskænkning i Huset, og det, uden at tidligere etable
rede Lav have nogen Refusion for den udøvede Rettig
hed. Hvori disse Mænds Ret egentligen bestaar, synes
at være tvivlsomt, naar man tager Hensyn til, at de
ikke ere Interessenter i Lavet og at dette forud var
berettiget til at tilvirke og udsælge alt, hvad Kon
ditorerne give sig af med, og naar det derhos tillige
bemærkes, at Lovgiveren maa antages at erkende, at
Konditori eller Urtekramhandel særskilt kan udøves af
en Lavsinteressent, ligervis som dette er anordnet for
Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlavet i sammes Ar
tikler af 1688, men at trække en Grænse imellem en