199 / 289
190
handler, maatte forbydes Udsalg af Varer i større
Kvantiteter, end hvad der som Minimum er tilladt
Grossererne at udsælge“.
Oldermanden gav en Erklæring herom af 22. Okt.,
hvori han søger at vise Skadeligheden af en saadan For
andring. Ved Reskriptet af 1810 var der imidlertid givet
Detailhandlerne saa store Begunstigelser paa Grosserer
nes Bekostning, at man ikke kan undre sig over, at
Urtekræmmerne ivrig maatte forfægte deres Sag,
medens det er tydeligt, at disse ved baade at kunne
sælge i store og smaa Partier havde en Forret fremfor
Grossererne, der kun maatte sælge en gros.
Ved en Politiretsdom af 20. Dec. 1823 kendtes
Urtekræmmerlavet uberettiget til at sælge lybske
Pølser, hvilken Handel mentes at henhøre under Hør
kræmmerlavet. Oldermanden indgav derpaa en An
søgning til Kongen, hvori han fremstillede, at denne
Vare maatte høre ind under Urtekræmmerne, „fordi
den regnes til de finere og kostbare Spisevarer, er af
fremmed Oprindelse, indeholder Kryderi, og da Dro-
gisteri efter de bedste Handelslexica tillige indbefatter
&
o
saadanne Varer, som bruges i Køkkenet, og naar man
nu antog, at Urtekramhandel var indskrænket til de i
Lavsartiklerne benævnte Varer, maatte man og forud
sætte, at hver Gang en ny Vareartikel opstod i Hande
len, der da skulde gøres en ny Lov fornøden for at
bestemme, hvem Handelen dermed tilkom. Det er
fremdeles i en Politiretsdom af 30. Okt. 1822, som den
12. Juni f. Aar allern. er stadfæstet i Højesteret, antaget,
at alle ny Varer, som passe med Handelens Natur,
herunder henhøre. End videre er det ved fire afhørte
aldrende Urtekræmmere oplyst under Sagen, at Handel
saavel hermed som med westphalske Skinker, Hamborger
Oxebryst og dito Tunger bestandig alene er dreven af
Urtekræmmerne“. Oldermanden søgte derfor om fri
Proces for Højesteret i denne Anledning.
Kancelliet resolverede 13. Marts 1824, „at ligesom
Urtekræmmerne hidindtil have været berettigede til at