188 / 289
179
6.
Nov. 1819 gjorde Oldermanden Forslag til nogle
Forandringer i Henseende til Lavsmøder, som Magistra
ten ønskede at foretage for Lovene i Almindelighed.
28. Dec. 1822 andragede han om, at de foreslaaede
Forandringer maatte ske, da Lavets Tilvæxt gjorde det
byrdefuldt at sammenkalde hele Lavet i ethvert vigtigt
Tilfælde og det var vanskeligt at opnaa et ordentlig
Resultat. Se herom videre Side 195—97.
Spækhøkerne gjorde 1820 Indsigelse imod, at Urte
kræmmerne solgte indenlandske Oste under Navn af
Sveitzerost, og fremstillede, „at det er bekendt,
at for nogle Aar siden nogle Sveitzere nedsatte sig her
i Landet, disse leverede Oste hertil Staden af deres
eget Hollænderi, der dog ene er dannet af den Mælk
og Fløde, vort eget Land afgiver“. Oldermanden er
klærede 23. Marts: „Det er bekendt, at Urtekræmmer
lavet i dets første Tider maatte forsyne sig med næsten
enhver Vareartikel fra Udlandet, lige indtil Perlegruber
(Gryn), og saaledes fik det ogsaa sine Oste over Havet,
men skulde den Omstændighed, at Varerne vare frem
mede, ikkun berettige Lavet til at forhandle samme,
da vilde det ej heller være berettiget at sælge Cikorie,
Sæbe, Sukker, Krap, Tobak og mange flere Artikler,
som nu mere eller mindre fabrikeres eller dyrkes i
Landet. Fornuftigvis maa man derimod forklare Ordet
„fremmed Ost“ derhen, at man derved har villet til
kendegive, at Urtekræmmerne skulde og maatte
ikkun handle med de finere Oste, men de simplere være
Spækhøkerne forbeholdne“.
Under 4. Maj 1820 afgav Oldermanden følgende
Erklæring: „Urtekræmmernes, The-og Porcellainshand-
lernes og mange flere Handlendes Antal bebudede alle
rede nogle Aar tilbage, at talrige Familier vilde sukke
under Armodens tunge Kaar. Denne Tidspunkt er
desværre allerede for Haanden, og den er gaaet frem
med saa raske Skridt, at Fortvivlelse for Udkomme om
giver mange Familier. Dette er især Tilfældet med
Urtekræmmerne, og det er gaaet saa vidt, at Trængselen
12
*