Previous Page  259 / 289 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 259 / 289 Next Page
Page Background

250

dog vedtaget og indgivet til Justitsministeren til Stad­

fæstelse. Foreningen indgik da til Ministeren med et

indtrængende Andragende om Nægtelse af denne, hvor-

paa Sagen forblev uafgjort indtil 1890, da Ministeren

indsendte til Magistraten et meget modereret Forslag

til Ordningen af denne Sag, for at denne og Borger­

repræsentationen kunde udtale sig derom. Ministerens

moderate Forslag blev ikke vedtaget, hvorimod det i

Borgerrepræsentationen atter blev skærpet i en over-

overdentlig Grad, trods de Indstillinger, der atter denne

Gang blev gjort fra Foreningens Side til Borgerrepræ­

sentationen. Man gik atter efter Sagens Udfald i

Borgerrepræsentationen til Justitsministeren for at for­

hindre, at Magistratens Forslag fik Stadfæstelse. Justits­

ministeren, som saaledes to Gange havde seet, hvor

store Divergenser, der var imellem Magistraten og de

Handlende, overhuggede nu Knuden ved under 4de

Juni 1891 at udstede en Bekendtgørelse angaaende

Salg af brandfarlige Yædsker, der vel ikke fuldt ud

kom de Handlende imøde, men som dog var en Del

lempeligere end de tidligere af Magistraten stillede

Forslag. De i nævnte Bekendtgørelse fastsatte Be­

stemmelser traadte i Kraft 1. November 1892.

I November 1888 sendte Foreningen en Deputation

bestaaende af Dhrr. Chr. A. Munck og Chr. Sølling forat

overrække Kongen Foreningens Lykønskning i Anled­

ning af Hs. Majestæts 25aarige Regeringsjubilæum.

I 1889 dannedes ved privat Initiativ et Udvalg

iblandt Foreningens Medlemmer for at virke hen til

Afskaffelsen af Jule- og Nytaarsgaver. Der fandt det

første Aar en energisk Agitation Sted, og Resultatet

var over Forventning, idet en stor Del Urtekræmmere

i 1889 undlode at give, navnlig hele det store Nørrebro-

kvarter, som skriftlig havde forpligtet sig til at betale

1000 Kr. for Brud paa Underskriften. Men Begejstringen

faldt ligessaa hurtig, som den var rejst. 14 Dage efter

Nytaar begyndte Nørrebros Urtekræmmere, det vil sige

nogle af dem, at fortryde, hvad de vare gaaede ind