260 / 289
251
paa, og begyndte hist og her at avertere, at til næste
Jul gaves igen Julegaver, enkelte stillede endog for
det kommende Aar dobbelte Gaver i Udsigt. Herved
fik denne Sag et føleligt Knæk, og endel af det op
rindelig dannede 24 Mands Udvalg tabte Modet og
faldt fra, da de saa, at denne Sag, som i de sidste
30—40 Aar jevnlig var bragt frem af Bestyrelsen uden
Resultat, nu skulde friste en lignende Skæbne i deres
Hænder. Der var dog nogle, som energisk fastholdt
Tanken, og Resterne af det gamle Udvalg henvendte
sig nu til Bestyrelsen for at forlange dens Medvirkning.
Paa en extraordinær Generalforsamling blev det da
vedtaget, at der skulde dannes et Fællesudvalg, be-
staaende af 5 af det private Udvalg og 5 af Urte
kræmmerforeningens Bestyrelse for at virke videre for
Sagen. Det var ikke nogen let Opgave, der blev stillet
dette Fællesudvalg. Der blev i 1890 forsøgt med per
sonlig Agitation i enkelte Bydele, men det viste sig
ikke at være til nogen Nytte. Der var kommen Tvivl
ind i Gemytterne om Sagens Gennemførelse. Fælles
udvalget indskrænkede sig da til igennem stadige
Bladartikler og Annoncer i Bladene at indvirke saavel
paa Kræmmerne som paa Publikum, og i 1890 viste
det sig ogsaa, at Fællesudvalgets Virksomhed ikke
havde været forgæves. Udgiften til Julegaver blev i
sin Helhed ikke saa lidt formindsket, idet enkelte
Kræmmere brød med det gamle System at give Jule
gaver, andre indskrænkede Gaverne, og endelig var
der ikke saa faa af det kjøbenhavnske Publikum, der
ikke vilde modtage Julegaver. Efter hvad der Aaret
forud var passeret ved Nørrebros Frafald, maatte dette
siges at være et godt Resultat, og om end den Maade
at arbejde paa for Fællesudvalget kunde være lang
varig, haabløs var den dog ikke, og man besluttede
sig da til i 1891 at fortsætte Arbejdet paa samme
Maade. Det viste sig da, at der ogsaa ved Julen 1891
var gjort Fremskridt, enkelte Kræmmere holdt op at
give, enhver søgte at formindske Udgifterne saa meget