262 / 289
253
klasser saa vigtig Sag som denne ikke maatte blive
upaaagtede, men at den højtærede Kommission vil tage
vore Udtalelser under Overvejelse.
Fra gammel Tid har Handelsstanden i sin Helhed
nydt en vis Anseelse, og tro vi ogsaa nok at turde
sige, at de før 1862 bestaaende Handelslav kunde glæde
sig derved. I de mange Aar, der ere gaaede, siden
Lavene gik over til Foreninger, tør man imidlertid ikke
paastaa, at denne Anseelse er bleven bevaret, og hertil
maa vistnok Grunden søges i Næringsloven af 1857.
Den har sikkert været for rundhaandet ved kun at
inddele Borgerskaberne i 5 Klasser, og burde efter
vor Mening Detailhandlerborgerskabet kun omfatte, hvad
der ligger i selve Ordet, en aldeles ringe Handel, hvortil
der hverken behøves Forkundskaber eller Handels
uddannelse, hvorimod vi tillade os at formene, at al
anden Handel maatte klassificeres paa en anden Maade
end hidtil. Paa samme Tid, som saa godt som a.1
Slags Handel skulde drives paa Detailhandlerborgerskab,
bestemmer Næringsloven, at der kan tages særskilt
Borgerskab paa Vinhandel og Tømmerhandel. Det er.
os ufatteligt, at Næringsloven har kunnet tage en saadan
Bestemmelse, da enhver Detailhandler har Lov til at
handle med Vin og Tømmer. Vi tro, at hvis der
istedetfor Detailhandlerborgerskabet kom et Købmands
borgerskab, der gav samme Rettigheder som det nu
værende Detailhandlerborgerskab, selv om et saadant
Borgerskab blev dyrere, og Detailhandlerborgerskabet
kun kom til at omfatte, som anført, hvad der hedder
ringe Handel, da vilde dette allerede blive et Gode
for den kjøbenhavnske Handlende. Naar dertil kunde
føjes, at Ingen efter visse Aars Forløb kunde erhverve
Købmandsborgerskab uden at have staaet mindst 4 Aar
i Lære, og at der gaves Lærlingen Lejlighed til at
underkaste sig en Examensprøve ved Læretidens Udløb,
forsaavidt han maatte ønske det, og at ingen Lærling
kunde antages uden ved Lærekontrakt, da vilde Handels
standen være hjulpen ind i det rette Spor igen, og det