67 / 289
5 8
Politimesteren svarede herpaa, at lian havde givet
en Resolution af 3. Avg. 1702, hvilken han nu gentog
(se foran S. 55).
27.
April 1705 fremkom Oldermanden med et nyt
Andragende til Politimester O. Rømer, der havde efter
fulgt C. Rasch, hvori det bl. a. hed, „hvorledes det
ganske tager Overhaand med Omløbere med adskillige
Kramvarer, hvilket begaas af adskillige løse Folk;
somme af dem kunde vist tjene Godtfolk for deres
Brød og de Gifte spinde paa deres Rok og derved for
tjene deres Underholdning, ja det er nu kommet saa
vidt, at de ikke engang frygte sig for Nogen, men
sætte sig offentlig paa Gaderne, Torvene og Broer,
hvorover vi fattige. Folk, som dertil af H. Majestæt
allernaadigst ere berettigede, tage ubodelig Skade1)“.
Politimesteren henviste Oldermanden til sin Fuld
mægtig Oluf Klavsen, der bevilgede, at Politibetjentene
skulde møde nogle Dage efter, og til samme Tid til
sagde Oldermanden 9 Lavsbrødre til Møde paa Politi
kamret under 4 Rdl’.s Bøde. Dette skede. „Inqvisitio-
nen blev holdt, men intet forrettet, uden en Kone med
en ringe Del Svedsker blev opbragt, som blev konfi
skeret, og hun betalte til Betjentene 2 $ tilligemed
Svedskerne, som de og beholdt“. Herom gav Older
manden en ny Beretning til Politimesteren. Han mente,
at Grunden til, at deres Expedition mislykkedes, var,
„at vi vare forspejdede, eftersom om Morgenen, der (da)
jeg gik forbi, nok paa Gaderne, Torvene og Stranden
sad med Svedsker og andet, men som Inkvisitionen
skede, var Alting borte og Ingen der“, hvorfor han
bad Politimesteren om at stadfæste Rasches Bestem
melser om Fuskere og Omløbere, men herpaa kom intet
Svar. O. Rømer var ikke som Rasch den skarpe
0 E n lig n e n d e K la g e f r a 1 7 0 8 o v e r d e n t ilt a g e n d e O m lø b e n
e r m e d d e lt i M e d d e l, o m S ilk e - , U ld e n - o g L æ r r e d s k r æ m m e r
la v e t S . 5 5 — 5 6 .