68 / 289
59
Haandhæver af Lavsprivilegierne, der havde deres
bedste Tid, medens denne levede.
29. Jan. 1706 forespurgte Kommercekollegiet sig
hos Lavet om, hvorledes det fandt sig betjent af Am-
damværkerne, hvorpaa der svaredes følgende: „Det
ældste deraf er paa hin Side Lyngby ved Krudtmøllen,
som Dr. Buchwald tilhører, som arbejder et Aar og et
andet staar stille. Mons. Wodrof har og anfanget uden
Vesterport, men lidet leveret. Nok skal der være et
ved Emdrup, som Bispinde Bagger tilhører, men kun
ganske lidet forfærdiget. Nok findes der en Mand udi
Ny Kongensgade ved Navn Tielo, som forgangen Aar
begyndte at gøre godt Gods; derforuden er her en
Hob Kvinder, som gøre Stivelse, men kun slet Gods,
saa vi det ikke kunne købe, hvorover de løbe Hus fra
Hus og sælge det i Pundetal. Dette er vor allerunder
danigste Pligt efter H. K. M.’s allern. Lov og vores
allern. givne Privilegier at befordre og haandhæve
Manufakturerne, men naarvi se til vores egen Velfærd,
maa vi os elendig beklage, idet vi se vores egen Ruin
derved. H. K. M.’s allern. Mening og Øjenmærke har
været ved Manufakturernes Fortsættelse til Landets
Fremtarv og Velstand, men bliver efter vores enfoldige
Mening misbrugt ved det, at Rendekællinger, ja Tjeneste
piger og Drenge omløbe og fordærve os fattige Folk,
som deraf skulde leve, som f. Fx. her er indrettet
tvende Sukkerhuse. Nu er det alt kommet saa vidt,
at man kan faa Sukker i Toppetal at købe paa Sukker
huset, i lige Maader Sirop, grøn Sæbe og andet, som her
fabrikeres, ja ydermere vores Kram, som vi faa fra
andre Steder med stor Omkostning, gaa de omkring
med Hus fra Hus, saa vi vide snart ikke at sælge et
Pund Gods, men de bedste Huse bespises af dem, og naar
vi betragte og tale med de andre Fabrikerende, saa
finde vi, at de ikke kunne faa saa mange Spindere,
som de behøve, thi saa længe en Rendekælling eller
Tjenestepige maa løbe med Kram, gider hun ikke
spundet, thi dette er lettere“.