144 / 450
122
Vor gamle Hovedstad
som nu er nævnt, gælder det, at de fandtes paa Bunden af gamle træsatte Brønde*
Om de er tabte der eller forsætligt bortkastede kan jo vanskeligt afgøres* Men
efter at Brøndene blev kastede til, laa Sagerne godt og sikkert gemt i Dyndet, og
i flere Tilfælde laa en Bunke sammenhørende Skaar, som efter Samling og Op
stilling giver et ganske godt Billede af Genstandens oprindelige Udseende*
Den lufttætte Nedpakning havde ogsaa beskyttet nogle ellers saa let forgænge
lige Træsager, saa at det lykkedes at fremdrage en Træbøtte med Vidiebaand og
en stor 4 Pots Kande, udhulet i eet Stykke Træ, i ganske uskadt Stand* Denne
store Kande har vel været benyttet til at aftappe Vin i fra Fadene og til videre
Fyldning af Kander og Krus* Af importerede tyske Stentøjsdrikkekar viser Fun
det en udmærket Prøve paa de store blaa- og graadekorerede Kander fra Nassau,
og et brunglasseret Krus med Vaabenskjold og Aarstallet (15)80* Importeret fra
en Hamborgerfabrik var en Kande af blaadekoreret Fajance med et Bomærke og
Bogstaverne B* H* — Hermed er de mest nævneværdige Ting fra dette Fund be
skrevet* Ser man dem samlet og ordnet, giver de et lille Bidrag til Forstaaelsen
af Livet i gamle Dage*
Har Sporens Ejermand mon været en fornem Københavner, som har ejet
Gaarde og Grunde? Eller er den tabt af en Ridende, der drog med vigtige Bud
skaber gennem Byen? Eller er den revet fra Rytteren i Slagsmaal med Rigens
Fjender eller kamplystne Kammerater? Eller er dens Historie, om den kunde op
klares, langt mere fængslende, end Fantasien kan opfinde den?
Og de uanselige, søndrede Skaar af den kunstfærdigt opbyggede Ovn; den har
jo engang været Stuens bedste Pryd og i de kolde Vintre det mest værdifulde Bo
have* I den lune Krog ved dens varmende Ild krøb man sammen i de lange Afte
ner og drøftede Dagens Værk eller Byens Vel, og saa er Talen vel gledet over
paa mærkelige Hændelser og sære Sagn om Skygger og Helheste for at tabe sig 1
Hvisken om gamle Koners fordægtige Færd, der tydede paa Forbindelse med
Trolddom og lede Kunster, som truede Ens Velfærd paa Gods og Gernings Lykke*
Med rædselstirrende Øjne saa man Tørveildens Genskin glimte i de blanke Bille
der paa Ovnens Sider, hvor hellige Mænd og fromme Kvinder stod Side om Side
med Planeternes Skæbneguder, og hvor Fabeldyr færdedes imellem tjørnede Ran
ker og fantastiske, vilde Blomster* Her skuede man ind i Himmelen med dens
skønne Engle og saa ned i Helvedes Afgrund, hvor hæslige Djævle holdt smerte
krympende Menneskesjæle ind i svidende Flammer* — Og Lyden af Vor Frue
Kirkes Aftenklokke fra det himmelhøje Spir, Flammerne som buldrede bag Ov