146 / 450
124
Vor gamle Hovedstad
Det har saa været her, at nogle tjenstivrige Toldembedsmænd trængte sig ind
1722, hvad der foranledigede Købmand Werner, sammen med nogle Kolleger, til
at klage til Kongen. — Seks Aar herefter udbrød den store Ildebrand i Køben
havn, og medens alle Husene i Kvarteret sank i Grus, modstod den solide Kælder
troligt Ildens Hærværk. Huset opbyggedes igen, og Forretningen fortsattes en
Tidlang endnu under sit gamle Navn paa samme Sted. Og den sidste Lejer før
Nedrivningen havde ogsaa anvendt Kælderen efter den oprindelige Bestemmelse
til Sild, Salt, Klipfisk og Petroleum.
I det lille Hus Nr. 3 i Klosterstræde fandtes et Par Minder om Stadens Rejs
ning efter Branden 1728.
Over en Dør inde i Gaarden var indmuret en Sandstenstavle, hvorpaa var
udhugget en Indskrift omkranset af Bladgrene: Gott allein die Ehre: M. S. Z.
No. 50, og underst: 1731, der angiver Aaret for den nye Bygnings Fuldførelse.
Senere er indskaaret Aarstallet 1780. Navnebogstaverne synes kun at passe paa
en dalevende københavnsk Borger: Martin Samuel Zahle. Det sidste Aarstal an
giver Dato for et Ejerskifte eller en Ombygning. Oprindelig har vel Stenen haft
sin Plads over Døren ud imod Gaden, og efter Bygherrens Ønske er den blevet
indsat i det nye Hus.
I samme gamle Bygning opdagedes en morsom gammel Vægdekoration paa
en Murpille i Stueetagen. Under flere Lag Tapetpapir og Kalkfarve fremkom et
Maleri, forestillende et Vindue med svære, blaa, guldfrynsede Gardiner, og midt
i Karmen stod en Blomsteropsats, malet i brogede Farver. Denne ejendommelige
Dekoration, der har skullet live op i den lavloftede, halvmørke Stue, kunde des
værre ikke bevares paa anden Maade end i Fotografi.
Efterhaanden som Arbejderne med Hakker og Spader trængte dybere og dybere
i Jorden, blottedes stedse ældre og ældre Lag, afsatte i Tidernes Løb under veks
lende Forhold og skiftende Virksomheder paa Stedet.
Lybeckernes voldsomme Fremfærd i 1368 og senere Ødelæggelser ved Fjende-
haand kunde spores endnu i udjævnede Nedbrydningslag, og sorte Striber af
Aske, blandet med Trækul og rustne Søm, fortalte om graadige Ildebrande, som
Datidens Mennesker stod fuldstændig magtesløse overfor. Hist og her saa man
Dynger af Lærredsstumper eller Tøjstrimler. Det var Minder henholdsvis om
Skomageres og Skræderes Beskæftigelser i ældre Tid. Og saaledes kunde hver
Linje i den afgravede Jordvæg fortælle sin Historie om Livet i gamle Dage.
I den her omhandlede Grund laa den oprindelige, faste Bund paa sit højeste
Sted 3 Meter under det nuværende Gadeniveau. Terrænet har i gammel Tid