Previous Page  146 / 450 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 146 / 450 Next Page
Page Background

124

Vor gamle Hovedstad

Det har saa været her, at nogle tjenstivrige Toldembedsmænd trængte sig ind

1722, hvad der foranledigede Købmand Werner, sammen med nogle Kolleger, til

at klage til Kongen. — Seks Aar herefter udbrød den store Ildebrand i Køben­

havn, og medens alle Husene i Kvarteret sank i Grus, modstod den solide Kælder

troligt Ildens Hærværk. Huset opbyggedes igen, og Forretningen fortsattes en

Tidlang endnu under sit gamle Navn paa samme Sted. Og den sidste Lejer før

Nedrivningen havde ogsaa anvendt Kælderen efter den oprindelige Bestemmelse

til Sild, Salt, Klipfisk og Petroleum.

I det lille Hus Nr. 3 i Klosterstræde fandtes et Par Minder om Stadens Rejs­

ning efter Branden 1728.

Over en Dør inde i Gaarden var indmuret en Sandstenstavle, hvorpaa var

udhugget en Indskrift omkranset af Bladgrene: Gott allein die Ehre: M. S. Z.

No. 50, og underst: 1731, der angiver Aaret for den nye Bygnings Fuldførelse.

Senere er indskaaret Aarstallet 1780. Navnebogstaverne synes kun at passe paa

en dalevende københavnsk Borger: Martin Samuel Zahle. Det sidste Aarstal an­

giver Dato for et Ejerskifte eller en Ombygning. Oprindelig har vel Stenen haft

sin Plads over Døren ud imod Gaden, og efter Bygherrens Ønske er den blevet

indsat i det nye Hus.

I samme gamle Bygning opdagedes en morsom gammel Vægdekoration paa

en Murpille i Stueetagen. Under flere Lag Tapetpapir og Kalkfarve fremkom et

Maleri, forestillende et Vindue med svære, blaa, guldfrynsede Gardiner, og midt

i Karmen stod en Blomsteropsats, malet i brogede Farver. Denne ejendommelige

Dekoration, der har skullet live op i den lavloftede, halvmørke Stue, kunde des­

værre ikke bevares paa anden Maade end i Fotografi.

Efterhaanden som Arbejderne med Hakker og Spader trængte dybere og dybere

i Jorden, blottedes stedse ældre og ældre Lag, afsatte i Tidernes Løb under veks­

lende Forhold og skiftende Virksomheder paa Stedet.

Lybeckernes voldsomme Fremfærd i 1368 og senere Ødelæggelser ved Fjende-

haand kunde spores endnu i udjævnede Nedbrydningslag, og sorte Striber af

Aske, blandet med Trækul og rustne Søm, fortalte om graadige Ildebrande, som

Datidens Mennesker stod fuldstændig magtesløse overfor. Hist og her saa man

Dynger af Lærredsstumper eller Tøjstrimler. Det var Minder henholdsvis om

Skomageres og Skræderes Beskæftigelser i ældre Tid. Og saaledes kunde hver

Linje i den afgravede Jordvæg fortælle sin Historie om Livet i gamle Dage.

I den her omhandlede Grund laa den oprindelige, faste Bund paa sit højeste

Sted 3 Meter under det nuværende Gadeniveau. Terrænet har i gammel Tid