VorGamleHovedstad

1 3 0

Vor gamle Hovedstad

der ligesom i kirkelige Kalkmalerier springer ind og bryder den fromme Stem

ning med sine drøje Gebærder*

Gennem de mange københavnske Grundgravningsfund kan man følge Stilens

Ændring paa Kaklerne, da Middelalderen afløses af Renæssancetiden*

Det blev Antikens Ide- og Formverden, blandet med nordiske samtidige Ele

menter, som gav Emnerne til Dekorationen* Vi møder i denne Periodes Frem

bringelser hin nye Tids Mennesker; ser dem gruble over dybsindige Symboler,

men mest af alt udtrykke deres sande, stærke Glæde over al Jordelivets Herlig

hed og rigt berømme den sunde Styrke og det fyrige Mod*

I Stedet for Helgener med symbolske Redskaber og Atributer ser vi nu en

Skare af ranke sværd- og spydbærende Krigsknægte med en lystig Paukeslager

i Spidsen*

Det gamle og det nye Testamente maa stadig afgive Billedstof, men Valget af

Scenerne skifter* Den prægtigt klædte Judith fremviser Holofernes' afhuggede

Hoved, medens Joel hamrer Søm gennem Siseras Øjne* Den romersk rustede

Dreng slæber paa Goliaths tjavsede Hoved og hans tyrkisk-krumme Kæmpesabel*

Og saa det ny Testamente: de hellige Konger i Bethlehems Stald, Korsfæstel

sen udenfor Jerusalems Mur, Opstandelsen med de slumrende Soldater, Himmel

farten og Pinseunderet, de fire Evangelister* — Den fortabte Søns Historie skil

dres i en Billedserie, der giver Tidens Tanker og Liv fortræffeligt Udtryk.

Stolt drager han af Gaarde paa en prægtig Hest, hans gamle Fader rækker ham

endnu en fyldt Pengepung med paa Vejen, Gaardens Hund springer bjæffende

omkring, og Sønnen i sin fine Klædning sporer sin Hest. — Saa nyder han Livet

i alle Landevejens Kroer* Værtshusenes glade Piger er hans Gæster om Bordet

med de fyldte Krus og Pokaler, en Luthenslager giver en Vise til bedste, det er

tydeligt, at det er denne her: »Wer nicht liebt Wein, Weiber und Gesang —«*

Længe varer denne Herlighed dog ikke; en graa og kedelig Morgen bliver den

unge Lykkeridder sat paa Porten af vrede Tjenestepiger med langskaftede Feje

koste, og idet han slukøret lister af, smider en skuffet Skønhed ham en Krukke

hjemmelavet Vand i Hovedet* — Derefter ser vi ham i Svinestien mellem hans

gryntende Bordfæller, og vi ved jo nok selv, hvor kedelig ensformig Føde kan

blive*

Sidste Billede: Hjemkomsten* Slagtning, Spisning, Drikning, nyt Tøj og ny

Forkælelse af den ængstelige Fader* Nu faar han en ægte Strudsfjer i sin Baret

og en kostelig Ring med sleben Ædelsten paa sin Finger* — Det hele er vistnok

mangen ung Adelsmands Historie i de Tider*