VorGamleHovedstad

Vo r g am l e H o v e d s t a d

Nicolai Taarn bærer endnu Aarstallet 1591 indhugget i en Sandstenskvader,

Spiret blev opsat faa Aar efter, men blæste ned under en Orkan 1628, —

Bolværket af hugne Sten blev knapt 100 Aar efter dets Anbringelse igen optaget,

og Stenene anvendt i det ældste Amalienborg, —

Hvælvingen ved Vestervold genfandtes som allerede meddelt 1927, —

Syd for Vesterbros Torv mellem

Eskildsgade og Gasværksvej laa i 17

—18. Aarhundrede Byens Reber

baner, Nær ved disse synes Valken-

dorfs Slagtehus at have ligget; for

modentlig bekvemt tæt ved Aa-

løbet, —

Brønden ved gamle Østervold

genfandtes i Sommeren 1910, Den

laa i den gamle Voldgade ud for

Sydsiden af Store Brøndstræde,

Den maa være gaaet af Brug og

fyldt til i Ildebrandens Tid 1728,

Ved Udgravningen i 1904 af den

store Byggegrund paa Hjørnet af

Vimmelskaftet, Klosterstræde, Val-

kendorfsgade fandt Lærer Rosen-

kjær et stærkt søndret Hjørne af en

Kakel-Gesims, hvorpaa det Valkendorfske Vaaben er anbragt. Det er naturligt

at tænke sig, at det har hørt til en Ovn, som Statholderen har bestilt til en af

sine Stiftelser et eller andet Sted i Byen. —

Paa Nationalmuseet opbevares en af Kristoffer Valkendorfs personlige Ejendele,

nemlig en lille, rund, messingforgyldt Æske. Indvendig i dens Laag ses hans

Vaaben med tre Falkevinger om en Rose, Monogrammet C. V. og Aarstallet

1594

Paa Laagets Yderside og under Bunden er der ligeledes fin og rig Ornamentgra-

vure.

1588 berigede Valkendorf, siger Theologen Dr. Hans Slangerup, i ikke ringe

Grad de lærdes Samfund. Den meget ædle og saare forstandige Mand, der i høj

Grad nærede Forkærlighed for de studerende, opførte nemlig en meget rummelig

og prydfuld Bygning, og i Forstaaelse af, at han ikke paa nogen bedre Maade

kunde forplante sit Navns Pris og Mindet om sine Fortjenester til Efterverdenen

Indersiden af Laaget paa Valkendorfs Æske.

Nationalmuseet.